Efter fire nætter og 90 timer enes EU-lande om kæmpe budget

Stats- og regeringschefer fandt svær balance mellem tilskud og lån i milliardfond til økonomisk genopretning.
Foto: John Thys / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: John Thys / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Først på femtedagen af et EU-topmøde fremkom kompromisset, som fik alle 27 stats- og regeringschefer til at sænke paraderne, og tirsdag morgen ligger så en plan for, hvordan 13.580 milliarder kroner skal spenderes de næste syv år.

"Denne aftale sender et konkret signal om, at Europa er handlekraftigt. Det handler om meget mere end penge. Det handler om lønmodtagere, familier og deres job, helbred og velbefindende," siger EU-præsident Charles Michel.

Det svimlende beløb dækker over den syvårige budgetramme på knap 8000 milliarder kroner. Oven i er en helt ekstraordinær genopretningsfond på 5580 milliarder kroner, som coronakrisen har gjort nødvendig.

Den store konklusion fra mødet er, at landene i Sydeuropa fik de milliardtilskud, som de har ført kampagne for siden marts: Hjælp til pandemiens følger.

I månedsvis har nordboere og sydlændinge skudt med skarpt mod hinanden i sociale mediedebatter om genopretningspuljen, som er et helt nyt påfund i EU.

Tilskudspuljen blev dog ikke på 500 milliarder euro. Sådan blev det ellers foreslået af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, i maj.

Fem sparelande, hvoraf Danmark er et, forhandlede andelen af tilskud ned til 390 milliarder euro. Yderligere 360 milliarder skal være lån med betingelser. Men disse er langt mindre interessante for de mulige modtagerlande.

Statsminister Mette Frederiksen (S) flyver hjem fra mødet uden den modernisering og reduktion af budgettet, som hun havde sagt var nødvendig.

Til gengæld fik hun papir på en dansk EU-rabat, der bliver mere end fordoblet i forhold til den nuværende, hvis man regner i faste priser.

I 2013 sikrede Helle Thorning-Schmidt en årlig dansk rabat på en milliard kroner. Fra næste år er Danmarks rabat på 2,8 milliarder kroner.

To store forhindringer er blevet forceret på vejen mod kompromisset. Ungarn havde truet med veto over en mekanisme, der skal kunne stoppe udbetaling af EU-midler, hvis ikke landet overholder fælles værdier.

Sent mandag aften lykkedes det at indgå et kompromis med Ungarn. Mekanismen er på nogle punkter udvandet.

Men ifølge en diplomat, som netmediet Politico har talt med, skulle den åbne for, at EU-landene nu med kvalificeret flertal kan vælge at etablere en effektiv mekanisme.

Et hollandsk ønske om at kunne stoppe udbetalinger af EU-midler fra genopretningsfonden, hvis ikke økonomiske reformer i modtagerlandene gennemføres, fandt man også et kompromis på.

Aftalen, der er indgået tidligt tirsdag morgen, skal ifølge EU-traktaten godkendes af Europa-Parlamentet. Desuden skal nationale parlamenter godkende, at indtægtsloftet midlertidigt hæves.

Topmødet har været specielt på mange områder. Det er det første fysiske topmøde, efter at coronavirus i foråret lagde den bygning, hvor EU-møderne normalt afholdes, øde i flere måneder.

Det diskuteres også, om mødet lige akkurat, eller lige akkurat ikke, er det længste til dato - eller i mindst tre årtier.

Et topmøde i Nice for tyve år siden løb også over fire nætter.

De Radikale savner stærkere klimafokus i EU-aftale 

EU-præsident: Danmark skal have 1,5 milliarder i rabat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også