I fremtiden skal de syv fraktioner restaffald, madaffald, pap, papir, glas, metal og plastik indsamles ved alle danske husstande.

Det er i hvert fald den indstilling, Miljøstyrelsen lægger op til i forlængelse af den revision af affaldsbekendtgørelsen, som skal imødekomme det politiske ønske om at standardisere affaldsordningerne og piktogrammer på tværs af kommunegrænser.

Hård og blød plastik skal indsamles som én fraktion, mens det fortsat er uafklaret, om også farligt affald, batterier og elektronik skal samles ind ved husstandene, fortæller Miljøstyrelsen tirsdag til en Dakofa-konference.

Miljøstyrelsen tolker samtidig de kommende EU-krav om "særskilt indsamling" sådan, at affaldet som udgangspunkt skal kildesorteres, så hver fraktion får sin egen beholder. Dog lægger styrelsen an til at give dispensation til at sammenblande fraktioner, hvor det giver mening.

"Der kan ud fra nogle nærmere definerede krav i direktiverne laves undtagelser fra kildesortering, så der fortsat kan indsamles kildeopdelt. Det lægger vi ligeledes op til," siger kontorchef Anne Elizabet Kamstrup til CleantechWatch.

Styrelse lægger op til fleksibilitet

I dag er det omkring halvdelen af landets kommuner, som indsamler kildeopdelt. Flere af landets kommuner foretrækker dog at smide flere fraktioner såsom metal og glas eller pap og papir i samme spand, og det ser det ud til, at de i en vis udstrækning fortsat kan få lov til.

"Men hvordan blandingerne præcis kommer til at se ud, er vi ikke endeligt afklaret med. Vi arbejder p.t. med de sidste detaljer," understreger Miljøstyrelsens kontorchef på området cirkulær økonomi og affald dog.

Det er blandt andet den omdiskuterede MGP-fraktion, som består metal, glas og plast, der endnu ikke er taget stilling til.

Miljøstyrelsen lægger i det hele taget op til, at kommunerne får en vis fleksibilitet. Dermed kan en husstandsindsamling i nogle tilfælde godt foregå ved, at der opsættes en fælles beholder inden for omkring 100 meter fra en husstand.

Ifølge Miljøstyrelsen skal der blandt andet tages højde for de forskellige forhold i alt fra etageboliger til sommerhuse. For sidstnævnte er der eksempelvis en længere snor for, hvor tæt på husstandene, affaldet egentlig skal samles ind.

De ændringer af affaldsbekendtgørelsen, der indstilles til, må desuden ikke bremse udvikling af ny teknologi, ligesom der løbende skal evalueres på rammerne, understreger styrelsen.

Hårdt krav er politisk beslutning

Et af de store stridsspørgsmål mellem kommunerne og det private erhverv er fortsat hastigheden i at få implementeret de ensrettede sorterings- og indsamlingskriterier – og om de i den forbindelse skal være et krav eller vejledning fra start.

Miljøstyrelsens kontorchef for cirkulær økonomi og affald, Anne Elizabet Kamstrup, kan dog ikke gøre hverken kommunerne eller erhvervslivet klogere på, om ensretningen af kriterierne i første omgang bliver et hårdt eller et blødt krav.

"Det kan jeg ikke sige noget om, for det beror på en politisk beslutning," siger hun til spørgsmålet.

Men kan du sige, hvad I indstiller til fagligt?

"Som nævnt tager vi udgangspunkt i EU's krav. Derudover tager vi lokale forhold i betragtning, samtidig med at vi arbejder på at undgå teknologisk lock-in i løsningerne. Det er vores faglige udgangspunkt i det grundlag, vi arbejder på højtryk på i øjeblikket," forklarer hun.

Høringen om de bebudede ændringer af affaldsbekendtgørelsen kommer efter planen til at foregå i starten af det nye år.

Kommuner klar på krav om delvist ensrettede affaldsordninger 

Affaldsbranchen efterlyser politisk topstyring: Tving kommunerne til affaldsensretning