Genan afvist af Viborg Kommune: Nej til flere gummigranulater i domkirkebyen

Viborg Kommune afviser at følge opfordring fra dækgenanvenderen Genan om at fortsætte med at benytte gummigranulat i kunstgræsbaner, indtil EU-forbud træder i kraft i 2031.
Viborg Kommune kommer ikke til at anlægge flere kunstgræsbaner med gummigranulat, lyder det fra formand for kultur- og fritidsudvalget i kommunen. | Foto: Casper Dalhoff
Viborg Kommune kommer ikke til at anlægge flere kunstgræsbaner med gummigranulat, lyder det fra formand for kultur- og fritidsudvalget i kommunen. | Foto: Casper Dalhoff

Fortsæt med at bruge gummigranulat til kunstgræsbaner, indtil et EU-forbud mod at sælge det træder i kraft i 2031.

Sådan lød opfordringen fra den kommerciel direktør Thomas Ballegaard hos Viborg-virksomheden Genan, der fremstiller og sælger gummigranulat til blandt andet kunstgræsbaner, i Viborg Stifts Folkeblad lørdag. 

Men det kommer ikke til at ske. Så klar lyder afvisningen fra formand for kultur- og fritidsudvalget i Viborg Kommune, Mads Panny (S), der til samme medie tirsdag slog fast, at Viborg Kommune ikke kommer til at anlægge flere kunstgræsbaner med gummigranulat. 

I domkirkebyen har man på nuværende tidspunkt syv kunstgræsbaner med gummigranulat, og når de er klar til udskiftning, skal der findes andre løsninger. Prisen for at udskifte underlaget på en kunstgræsbane anslås ifølge Mads Penny at løbe op i 1,5-2 mio. kr. Hvis man brugte gummigranulat, ville det være ca. en halv mio. kr. billigere.

Genan ser ingen grund til panik

Ifølge Genan er et forbud mod gummigranulat en dårlig løsning både med hensyn til bæredygtighed og klima.

”Et forbud vil bidrage til det stik modsatte scenarie, nemlig flytning af dæk fra genanvendelse til forbrænding eller endnu lavere niveauer i affaldshierarkiet, idet det langt fra er sikkert, at de europæiske cementværker vil kunne aftage denne ekstra mængde udtjente dæk. Effekten af et forbud vil således blive det stik modsatte af målene i Green Deal (EU’s grønne pagt, red.),” som koncerndirektør Poul Steen Rasmussen sagde til CleantechWatch i slutningen af april. 

Udsigten til et EU-forbud får dog ikke Genan til at gå i panik. Kommerciel direktør i Viborg-virksomheden, Thomas Ballegaard, påpeger i Viborg Stifts Folkeblad, at det jo stadig vil være tilladt at anlægge en bane med granulat, hvis man har købt ind, inden forbuddet træder i kraft, og har granulatet liggende på lager. Derudover har Genan i en periode været forberedt på meldingen fra EU. 

”I dag er det kun 10-15 procent af vores omsætning, som kommer fra gummigranulat til kunstgræsbaner, og man skal huske på, at forbuddet kun kommer til at gælde i EU. Så Genan skal nok overleve,” siger kommerciel direktør i Genan, Thomas Ballegaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også