Novozymes-direktør: Nye teknologier kommer først til udviklede markeder

Novozymes satser på fremtidig vækst indenfor på forholdsvis nye forretningsområder for selskabet: sundhed og ernæring.
"Vi ser store muligheder her - og det er områder, der vokser hurtigt," siger Lars Green, finansdirektør i Novozymes, efter selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag.
Det er områder, hvor vi gør maden sundere, sundhedstilskud til mave-tarm-systemet, alternative proteiner, der erstatter kødbaserede proteiner med plantebaserede - her ser vi store muligheder, siger han.
Satsningen kan også ses i lyset af opkøb af de to selskaber amerikanske Microbiome Labs og det irske Precisionbiotic, som Novozymes købte i 2020 for samlet 1,4 mia. kr. Samt den 2 mia. kr. store investering i nye produktionsfaciliteter i Blair, Nebraska.
"De nye teknologier har den største påvirkning i den udviklede del af vore markeder," siger Lars Green.
Men det er ikke kun de nye forretningsområder, den fremtidige vækst baseres på. De gamle dyder som produktion af emzymer til eksempelvis vaskemidler, skal fortsat udvikles. Men her er potentialet størst i emerging markets.
"Her en penetrationen af vaskepulver mindre end andre steder. Og her taler vi om Kina, Latinamerika, Sydøstasien og Afrika," siger finansdirektøren.
Mens den organiske vækst i vaskemiddeldivisionen ventes at bidrage men en lav encifret vækst i år, så ventes Food, Beverage & Human Health at vokse med en høj encifret vækst i år.
Novozymes har allerede nået EBIT-margin på 26 procent
Novozymes: Vigtigt at signalere at vi også vokser efter 2025
Novozymes-chef: Vi har ikke levet op til vores mål i seks år