Rockwool-topchef står til særbonus på 11 mio. kr.

Rockwools topchef står til at modtage en særbonus på 11 mio. kr. for at nedbringe mængden af CO2, som selskabet udleder.
Det skriver dagbladet Børsen.
Jens Birgersson, der er administrerende direktør i stenuldproducenten Rockwool, står til en lønbonus på 11 mio. kr. for at indfri første mål ud af tre om at nedbringe selskabets udledning af CO2.
Særbonussen udbetales dog kun, hvis alle tre mål er indfriet inden 2025.
Dermed har selskabet skærpet sin grønne profil yderligere. For nyligt fik Rockwool bragt sin udledning ned i Danmark ved at skære på brugen af biogas i produktionen.
"Vi står foran massive reduktioner i en energiintensiv virksomhed som vores. Når vi forpligter os over for verden til at reducere CO2-udledningen, er det logisk at have et nøgletal på CO2-reduktion," siger Jens Birgersson til Børsen.
Bonussen kommer oveni Jens Birgerssons lønpakke for 2020 på 17,6 mio. kr. og hans aktiebaserede optioner og betingede aktiebesiddelser på i alt 34 mio. kr, fremgår det af selskabets aflønningsrapport ifølge Børsen.
Rockwool-topchefen forklarer over for Børsen, at incitamentsprogrammerne er til for at strømline ledelsen og investorernes interesser, og at der både er høj interesse og høje krav om bæredygtighed fra investorernes side.
Rockwool afslører topchefens hemmelige løn
Rockwool-topchef: Grønt investeringsboom skal drive væksten i 2021
Bedring i fjerde kvartal redder ikke nedtur for Rockwool i udfordrende 2020
Relaterede artikler:
Rockwool afslører topchefens hemmelige løn
For abonnenter