Et flertal af landets kommuner vildleder i dag virksomheder om indsamling af erhvervsaffald, og fratager dermed private affaldsaktører potentielle indtægter.

Sådan lyder anklagen fra Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) under Dansk Industri, der har kortlagt kommunernes såkaldte erhvervsaffaldsregulativer. Kort fortalt beskriver regulativerne med udgangspunkt i gældende lovgivning, hvordan hver enkelt kommune håndterer affald fra virksomheder inden for kommunegrænsen. 

Ifølge ARI’s gennemgang har 58 af landets 98 kommuner erhvervsaffaldsregulativer, der på mindst ét punkt ikke er i overensstemmelse med lovgivningen på området. 

”Når så mange kommuner reelt vildleder, så undermineres det bredt funderede politiske ønske om, at genanvendelse af affald i Danmark skal ske på et åbent marked i fri konkurrence mellem private virksomheder,” siger Nina Nagskov Jørgensen, der er politisk konsulent ved ARI og har stået for kortlægningen.

Blandt andet må kommuner ifølge ny lovgivning fra sidste år alene tilbyde afhentning af genanvendeligt erhvervsaffald fra virksomheder, der ”i art og mængde” producerer affald svarende til den fra en husholdning. ARI’s gennemgang af erhvervsaffaldsregulativerne viser imidlertid, at flere kommuner gennem sine indsamlingsordninger også tilbyder afhentning af større mængder af genanvendeligt erhverveaffald, selv om virksomheder med større behov for affaldshåndtering ifølge loven selv skal hyre en privat renovatør til at stå for indsamlingen.

”Særligt når det kommer til ’art og mængde’-ordningen, er der et reelt stort problem, fordi det risikerer at tage opgaver ud af hænderne på private,” siger Nina Nagskov Jørgensen.

På samme måde er der ifølge ARI’s kortlægning en lang række kommuner, der i sine regulativer ikke håndhæver, at virksomhederne selv kan vælge anlæg til håndtering forbrændingsegnet affald, ligesom visse kommuner fejlagtigt angiver, at virksomheder er forpligtede til at bruge kommunens egne affaldsordninger for restaffald.

CleantechWatch har onsdag rakt ud til Kommunernes Landsforening for at høre, hvad foreningen siger til kritikken og ARI’s opgørelse. KL er ikke vendt tilbage inden denne artikels deadline.

KL har dog generelt været kritiske over lovprocesserne i forlængelse af klimaplanen for affaldssektoren fra 2020, som de nye regler for erhvervsaffald tager udgangspunkt i. 

En omkalfatring af sektoren

ARI’s kortlægning tager udgangspunkt i erhvervsaffaldsregulativerne, som de så ud 4. maj, og Nina Nagskov Jørgensen understreger, at flere kommuner i princippet godt at have opdateret deres regulativer i de efterfølgende uger. Samtidig kan der i realiteten godt være en anden praksis i kommunen, end den, der er beskrevet i regulativerne, påpeger hun.

Det ændrer dog ifølge Nina Nagskov Jørgensen næppe på det store billede af, at mange kommuner fortsat har regulativer, der er i strid med loven.

”Det virker, som om kommunerne nogle steder opfatter landets love mere som vejledende end som bindende,” siger hun. 

Med klimaplanen for affaldsområdet fra 2020 iværksatte et bredt flertal af Folketinget en omkalfatring af sektoren, der blandt andet har indskrænket kommunernes muligheder for at håndtere affald. Målet er at sikre større private investeringer i blandt andet genanvendelse, så mindre affald fra husholdninger og erhverv bliver brændt af på de fortrinsvist kommunale affaldsforbrændinger. 

”Når vi kigger rundt i landet, er mange kommuner helt på omgangshøjde med både sortering, indsamling og betjening af virksomhederne i tråd med 2020-reformens intention og bogstav. Men nogle steder ser vi stadig stor træghed i at efterleve klimaplanens krav om mere ensartet sortering og indsamling, og nu kan vi så konstatere, at en del kommuner også ser stort på lovgivningen her,” siger Nina Nagskov Jørgensen

Størstedelen af kommunerne har jo i forvejen private aktører som indsamlere på de kommunale ordninger. Så hvor stort er problemet reelt?

”Hvis en kommune tilbyder at hente nogle større mængder, end hvad der svarer til en husholdning, risikerer prisen at blive fuldstændig skævvredet i forhold til markedet. For så vil de jo kræve det samme for at hente vidt forskellige mængder af affald,” siger Nina Nagskov Jørgensen.

Vil af med regulativerne

En løsningen er ifølge Nina Nagskov Jørgensen at ophæve kravene om erhvervsaffaldsregulativer i kommunerne, der med klimaplanen fra 2020 og den igangværende reform af sektoren ifølge ARI reelt bliver ”indholdsløse”.

Det skyldes, at kommunerne fremover ikke vil have anvisningsret for virksomheders affald, undtagen når det gælder deponi. 

”Et regulativ er skabt til obligatoriske ordninger. Men der er ikke nogle obligatoriske ordninger længere, og derfor er regulativet overflødigt,” siger Nina Nagskov Jørgensen.

”Sagt på en anden måde, så er det vildledende at kommunikere noget, der er frivilligt, i et format der er beregnet til lovpligtige ordninger. Det vil være tilstrækkeligt at en kommune på sin hjemmeside kort beskriver, hvilke frivillige ordninger den eventuelt tilbyder. Og det er der, for god ordens skyld, masser af kommuner, der allerede gør på en fin facon i dag.”