Trefor vil installere kulfiltre på tre boringer
Nu skal Trefor Vand i gang med at kulfilterrense drikkevandet fra tre boringer ved de to største vandværker i kommunen, efter der er fundet sprøjtemiddelrester i boringerne.
Det skriver Jydskevestkysten.
Beslutningen sker efter, at forvaltningen i Kolding Kommune har søgt om tilladelse til at foretage udvidet vandbehandling på boringerne, hvilket politikerne i natur-, miljø-og klimaudvalget netop har sagt ja til. Nu mangler tilladelsen blot at blive godkendt på byrådets kommende møde.
I første omgang har politikerne valgt at begrænse kultufiltertilladelsen til fem år med krav om, at Trefor Vand sideløbende udarbejder en handleplan og gennemfører en forbedret grundvandsbeskyttelse i oplandet til de ramte boringer.