CleantechWatch

Nyt kodesystem sikrer info om vandledninger

Herning Vand har sammen med interesseorganisationen Danva og en række andre aktører udviklet et kodesystem til vandledninger. Koderne gør ledningerne sporbare og vil lette vandselskaberne arbejde.

Foto: Uponor Infra PR

Registreringen og sporbarheden på de ældste vand- og spildevandsrør er ofte utilstrækkelig, og det har derfor været svært, hvis ikke umuligt, at identificere et problems fulde omfang, når gamle rør sprænger på grund af alderdom eller produktionsfejl.

Det har Herning Vand oplevet lidt for mange gange og har derfor taget initiativ til en ny løsning, som i samarbejde med interesseorganisationen Danva, branchekataloget, rørproducenten Uponor Infra og andre danske producenter skal skabe bedre sporbarhed, når der lægges rør.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Løsningen er at trykke en såkaldt datamatrix, en QR-kodelignende grafik, på alle nye rør som lægges i jorden. Koden er koblet op på branchekataloget og indeholder som minimum oplysninger om EAN-nummer, batchnummer og produktionstidspunkt.

Ved at scanne koden kan forsyningsselskaberne få et hurtigt overblik over, hvor tilsvarende rør befinder sig og kan på den måde planlægge eventuelle udskiftninger af rørene, inden skaden sker.

”Med det nye system på plads behøver vi ikke længere foretage en hel række udgravninger for at opnå de samme oplysninger, som nemt tilgås gennem koderne. Vi snakker mange dages arbejde sparet,” siger teamleder for GIS-afdelingen i Herning Vand, Didde Stenholt i meddelelsen.

De første nye rør med påtrykte datamatrixkoder er allerede lagt i jorden i testprojektet hos Herning Vand.

Aarhus Vand-chef: Væksten i byen er ebbet lidt ud

Sensorvirksomhed sikrer sig nye millioner og får kapitalfond i ejerkredsen


Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs