Debat: Hofor skyder forbi i sin kritik
Energieffektivisering er en afgørende del af vejen mod et grønnere Danmark, og der er brug for optimering af energiforbruget, når vi skal i mål med den grønne omstilling.
Derfor er der grund til at reagere, når Hofor i CleantechWatch skyder på både de almene boligselskaber og installatørerne for ikke at se det fantastiske i Hofors ønskede model til intelligent energistyring i boligselskaberne. En løsning, der efter vores mening er både dyr og unødvendig.
De senere år er over en million intelligente, fjernaflæste varmemålere blevet udrullet i Danmark. De opsatte målere er betalt af forbrugerne over deres forbrugsregninger. Forbrugerne betaler ligeledes for, at målerne sender en strøm af data til fjernvarmeselskaberne, som blandt andet bruger dem til at afregne forbrug og eventuelle strafgebyrer for manglende afkøling hos forbrugerne.
Men data fra målerne kan bruges til meget mere end at opgøre forbrug. For bygningsejere og lejere rummer de intelligente målere alle de data, der er nødvendige for at skabe et fuldstændigt overblik over energiforbruget. Med de data i hånden kan man spare på energien eller flytte forbruget hen til tidspunkter på døgnet, hvor den producerede varme er grøn.
Desværre modtager forbrugerne ikke alle disse data. Ja, faktisk ser forbrugeren kun en brøkdel af de data, målerne sender til fjernvarmeselskaberne – blandt andet til Hofor.
Og det er en skam – for hvis de mange forbrugsdata stod til fri disposition, så kunne forbrugerne aflevere dem til f. eks deres installatør. Det ville gøre det muligt for installatøren at optimere og løbende overvåge energiforbruget hos kunderne – og man kunne også reagere hurtigt, hvis ændrede forbrugsmønstre indikerede, at der var fejl på installationerne, eller at der var behov for service og vedligehold.
Men det kræver som sagt adgang til data. En adgang, som installatørerne og boligselskaberne i dag skal betale Hofor for – selvom det ikke er afgjort, hvem der ejer de data, Hofor sælger.
Og det er desværre sådan, at de data, slutbrugere modtager, kun er et udpluk af kundens egne data og ikke kan bruges til at styre forbruget på intelligent måde. Ønsker man som kunde selv at modtage forbrugsdata eksempelvis i form af rådata via en API-adgang – eller at ens installatør kan gøre det samme – skal der betales ved kasse ét til energiselskabet, og det er dyrt!
Derfor er der brug for en afklaring nu af, hvem der faktisk ejer data. Og hvis disse er forbrugernes ejendom – hvad vi bestemt formoder – så skal data også stilles til forbrugernes disposition.
For effektiviseringspotentialet er virkelig stort, hvis forbrugerne og deres installatører får mulighed for at bruge forbrugsdata til at servicere, styre og overvåge forbruget.
For eksempel har virksomheden Kamstrup peget på, at op mod 75 pct. af alle varmeinstallationer er defekte eller forkert indregulerede. Samtidig viser en undersøgelse fra Energistyrelsen, at kun 30 pct. af fjernvarmeinstallationerne regelmæssigt bliver serviceret. Og EA Energianalyse har opgjort potentialet for brug af data og bygningsautomatik til varmestyring til hele 6-7 pct. af det samlede varmeforbrug.
Men så længe Hofor opretholder et datamonopol, går en stor del af dette potentiale tabt. Det kan gøres bedre!
Debat: Kære Hofor, energikritik af boligorganisationer rammer forbi skiven
