Partier kritiserer miljøminister for nøl: Savner overblik over spildevandsudledning

Folketingets partier kræver handling bag miljøminister Lea Wermelins ord. Sidste år lovede hun overblik over spildevandsudledning, men har endnu ikke leveret, lyder det.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Miljøminister Lea Wermelins (S) håndtering af spildevandsudledning er utilstrækkelg, hvis man spørger de øvrige partier i Folketingets. Og det er både "skuffende", "kritisabelt" og "simpelthen for ringe", lyder det fra miljøordfører på tværs af det politiske spektrum i en rundringning, som DR står bag.

Som nyudklækket miljøminister havde Lea Wermelin ellers slået sig op på at sørge for et mere retvisende overblik over, hvor meget urenset spildevand bliver udledt i naturen. Opgørelsen lader fortsat vente på sig.

"Der sker for lidt, for langsomt, og det holder ikke. Vi skal have en løsning på de her problemer," siger SF's miljøordfører Carl Valentin blandt andet til DR.

Kritikken kommer i kølvandet på en rapport fra DTU, der slog fast, at usikkerhed på Miljøstyrelsens målinger af kloakoverløb ligger på mellem 150 og 200 pct., som CleantechWatch tidligere har beskrevet.

Seneste opgørelse for 2020 viser, at året bød på ikke mindre end overløb af 34,2 mia. liter regnvandsfortyndet spildevand med dertilhørende 411 ton kvælstof, 72 ton fosfor og 5.800 ton organisk stof. Det viser den såkaldte Puls-database, som nichemediet Watertech har beskrevet.

Under et samråd på Christiansborg i september varslede Lea Wermelin blandt andet en ændring af spildevandsbekendtgørelsen, så indrapportering af data fra kommunernes side ensrettes med en ny database og standarder.

Derudover skal mængderne af spildevandsoverløb afspejles i spildevandsselskabernes økonomiske rammer, lød det dengang fra miljøministeren.

Men ifølge Folketingets partier har Lea Wermelin altså ikke leveret. Hovedpersonen selv har ikke ønsket at stille op til interview med DR.

Miljøministeren skriver dog i et skriftligt svar til nyhedsmediet, at arbejdet med kommende vandplaner er i fuld gang, og at hun glæder sig over, at ordførere ønsker bedre beskyttelse af vandmiljøet og mere klimatilpasning.

EL afkræver miljøminister svar i sag om spildevandsudledninger 

Vandbranchen byder miljøministers plan velkommen – men vil ikke holdes i ørerne 

Miljøminister vil have styr på kloakoverløb: Afgifter kan være på vej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også