Vejen Spildevand vil kortlægge oversvømmelser med kameraer i kloakken

Ovenpå flere oversvømmelser i forbindelse med regnvejr sætter Vejen Spildevand nu gang i en omfattende kamerainspektion af spildevandsledningerne i Skodborg.
Over de næste otte uger skal kameraer i kloaknettet i Skodborg kortlægge de steder, hvor oversvømmelser i den jyske by er opstået i løbet af sommeren. | Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Over de næste otte uger skal kameraer i kloaknettet i Skodborg kortlægge de steder, hvor oversvømmelser i den jyske by er opstået i løbet af sommeren. | Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Vejen Spildevand tager nu hul på en omfattende kamerainspektion af spildevandsledningerne i byen Skodborg, som har været ramt af flere oversvømmelser i løbet af sommeren. Det skriver Jydske Vestkysten.

Inspektionen skal finde frem til eventuelle svigt- eller forstoppelse af kloakken, som kan skyldes alt fra fejlslutninger, sætninger og tæringer til rotter og indgroede rødder.

"Resultatet heraf vil blive brugt til at beslutte, hvad der videre skal ske," siger projektleder Mark Busch fra Vejen Spildevand ifølge Jydske Vestkysten videre i en pressemeddelelse.

Sammenlagt bliver der udført kamerainspektion på ti kilometer spildevandsledninger samt cirka 450 stikledninger i løbet af denne uge og de næste otte uger frem.

Flere spildevandsselskaber udleder store mængder urenset spildevand 

Arbejde for milliarder venter i kloakkerne – men branchen mangler folk

Voldsomme regnmængder overbelaster kloaknet i Odsherred  

Nedslidte betonkloakker truer boligejere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også