Pengemangel kan forsinke indsatsplan for vandbeskyttelse i Aarhus

Stor indsatsplan for vandbeskyttelse i Aarhus Kommune risikerer at tage mange år at gennemføre, hvis ikke kommunen afsætter penge blandt andet til at håndtere påbud til landmænd, der ikke vil indgå en frivillig aftale om at drive landbrug uden sprøjtemidler, skriver Aarhus Stiftstidende.
Midlerne skal blandt andet bruges til at lave såkaldte åstedsforretninger, håndtere høringssvar, udføre tilsyn og meget andet skrivebordsarbejde.
"Det er det, vi gør opmærksom på, der mangler ressourcer til," siger Simon Grünfeld, afdelingschef i Vand og Natur i Aarhus Kommune, til avisen.
Risikoen for, at drikkevandsboringer i kommunens indvindingsområde må lukkes på grund af forurening, stiger med tiden. I indstillingen til magistraten står der, at det kan tage op mod 50 år at gennemføre indsatsplanen, hvis byrådet ikke afsætter penge til gennemførelsen.
Fem vandselskaber vil skrue op for grundvandsbeskyttelse i nyt samarbejde
Relaterede artikler:
Aarhus Vand åbner for vandværk til millioner
For abonnenter