Øget vandforbrug presser vandværk – kan ikke levere vand hurtigt nok

Gunderød Vandværk kan producere 220 kubikmeter vand i døgnet, men forbrugerne trækker i øjeblikket 256 kubikmeter. Derfor appellerer vandværket til forbrugerne om at spare på vandet og har allerede indført vandingsforbud, skriver Frederiksborg Amts Avis.
"Vi har digitaliseret overvågningen af vandværket, og jeg kan se, at her tirsdag morgen er der 100 kubikmeter vand i vores tre tanke med rent vand. Der står en meters vandsøjle, hvor der normalt står 2,6 meter," siger formand for Gunderød Vandværk, Søren Hansen, til avisen og oplyser desuden, at hvis forbruget ikke falder, kan vandværket blive tvunget til at lukke for udpumpningen af vand på nogle tidspunkter af døgnet.
Gunderød Vandværk kan til nøds og med megen besvær godt koble sig på ledningsnettet fra Nordvand, men det kan få vandtrykket til at falde på nogle ejendomme.
Udskældt vandværk forsøger fortsat at rense forurenet drikkevand
Relaterede artikler:
Stort antal vandværker søger ud af økonomisk spændetrøje
For abonnenter