CleantechWatch

Oprensning af Grindsted Å udskudt med år

Et pilotanlæg til at rense det forurenede vand, der løber ud i Grindsted Å, er blevet udskudt fra i år til 2022. Det skal give tid til at lave flere laboratorietests og indhente relevante tilladelser.

Foto: Lars Skaaning

Etableringen af et anlæg til at rense det forurenede vand, der strømmer ud i Grindsted Å via grundvandet, er blevet udskudt fra i år til 2022.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad med henvisning til et notat om testanlægget til mindst 10 mio. kr. i etableringsomkostninger, som miljøudvalget i Region Syddanmark blev præsenteret for onsdag.

Den udskudte tidsplan skyldes ifølge notatet, at fire forskellige rensemetoder først skal testes i et laboratorium, ligesom en VVM-screening af anlægget og tilladelse til at udlede det rensede grundvand til åen igen først skal på plads.

Regionen vurderer samtidig, at langstrakt sagsbehandling hos andre myndigheder, et muligt behov for flere undersøgelser og udbruddet af coronavirus kan forsinke pilotprojektet yderligere.

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch stammer forureningen fra Grindstedværkets fabriksgrund, hvor hovedparten af den vandopløselige forurening har bevæget sig ud mod åen via grundvandet.

DTU vurderer blandt andet, at der årligt siver mere end 200 kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i åen, og universitet har derfor også anbefalet Region Syddanmark at sætte kræfterne ind ved åen.

Lokalpolitikere vil oprense Grindsted Engsø "uanset prisen" 

Oprydning efter ti største forureninger vil koste 2,7 milliarder 

Mere fra CleantechWatch

Ny evaluering: Grønne projekter står og falder med GUDP-støtte

Over en tiårig periode er midlerne fra GUDP-puljen gået til at støtte projekter, der skal sikre den grønne omstilling af fødevareindustrien i Danmark, og som ellers ville være svære at finansiere. Det skyldes ifølge ny evaluering blandt andet projekternes risikobetonede natur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job