
Efter to år på markedet og med en pris på 11 mio. kr. er der endnu ikke kommet seriøse henvendelser på købet af Hillerød Forsynings gamle domicil i kommunens industrikvarter.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
På baggrund af en henvendelse fra den hollandske virksomhed Camelot Europe, som specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at udnytte tomme bygninger, har Hillerød Forsyning derfor besluttet, at man vil forsøge at få en tilladelse til at indrette midlertidige boliger i ejendommen.
Formand for Hillerød Forsyning, Klaus Markussen (V), siger til Frederiksborg Amts Avis, at forsyningen har en forpligtelse til at sælge domicilet til en rimelig værdi, fordi det drejer sig om forbrugernes penge, og at man derfor hellere vil vente end at "lave et brandudsalg."
Det gamle domicil har stået tomt, siden forsyningen i november 2018 rykkede teltpælene op og flyttede i nye rammer.
Efter sag om direktørlønninger: Hillerød Forsynings bestyrelse under lup