Galten Vandværk gør sit til, at antallet af vandværker falder markant i disse år.

Siden 2001 har vandværket, der i dag forsyner omkring 3000 forbrugere, overtaget fem mindre nabovandværker, og den udvikling vil fortsætte, forudser Galten-formand Kim Kusk Mortensen.

"Mit bedste bud er, at der kun vil være nogle få, store regionale vandselskaber tilbage, hvis vi ser 20 år frem," siger Kim Kusk Mortensen til CleantechWatch.

I dag er der omkring 2400 vandforsyningsselskaber i Danmark, hvoraf langt de fleste er forbrugerejede vandværker, mens der er omkring 87 kommunalt ejede vandselskaber. Et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), som CleantechWatch har lavet, viser, at der i disse år sker et markant fald i antallet af vandværker på grund af sammenlægninger.

Udviklingen skyldes ifølge brancheorganisationen Danske Vandværker blandt andet flere myndighedskrav, øgede investeringsbehov og mangel på frivillige til at drive de små vandværker videre. Det er et billede, som Kim Kusk Mortensen genkender.

Han forudser derfor også, at Galten Vandværk på et tidspunkt må overgå til Skanderborg Forsyning eller Aarhus Vand.

"Jeg tror, at kravene til at drive et vandværk bliver for store til, at vi kan drive det videre. Det vil være over vores evner," siger han.

Klar til at overtage flere vandværker

Indtil videre foregår sammenlægningerne dog i mindre skala, og Galten Vandværk er klar til at overtage flere vandværker, hvis det er nødvendigt.

"Vi stiller os til rådighed, hvis vi bliver spurgt. Vi har en bestyrelsesbeslutning om, at det godt nok skal være langt ude, før vi siger nej. Vi mener, at vi har et samfundsansvar for at samle dem op, der af en eller anden årsag ikke kan drive deres vandværk videre," siger han.

Kim Kusk Mortensen kalder udviklingen "naturlig", og han mener ikke, at man i henhold til temanavnet for denne artikelserie, Vandsektor – udvikling eller afvikling, kan tale om en afvikling. For formanden er det vigtigste, at vandværkerne forbliver forbrugerejede, hvis det er muligt, og derfor bør mindre vandværker være åbne for at gå sammen i større enheder.

"Det handler ikke så meget om størrelsen. Det handler om, at det skal være forbrugerejet," siger han.

Hvorfor skal det være det?

"Det er, fordi man har et tættere forhold til forbrugerne, og man er mere fokuserede på at levere vand og ikke alt muligt andet."

Havde det som Boris Johnson og EU

Efter fem sammenlægninger oplever Kim Kusk Mortensen dog, at det ofte kan være svært for vandværkerne at nå til en erkendelse af, at en sammenlægning er nødvendig.

"Det er en mærkelig kultur inden for vandværksbranchen, hvor man er lidt imod nabovandværket. Selvom vi på ingen måde er konkurrenter til hinanden, er man meget fokuseret på, at man gerne vil bevare sit eget selvstyre. Vi vil selv bestemme," siger han og tilføjer:

"Man siger ofte, at vandværket er den sidste forening, der er tilbage i lokalsamfundet. Mange synes, det er forfærdeligt, hvis det forsvinder, og den kan jeg da godt forstå. Men så må man altså lave en anden forening, hvor man kan arrangere byfester eller noget andet."

Kim Kusk Mortensen kom selv ind i Galten Vandværk, da hans eget vandværk i nabobyen Skjøring blev overtaget af Galten i 2001.

"Vi havde det lidt, som den britiske premierminister Boris Johnson har det med EU. Vi ville hellere ligge døde i en grøft end at gå sammen med Galten Vandværk," siger Kim Kusk Mortensen.

Et fund af pesticider gjorde dog, at der skulle investeres et større beløb for at drive Skjøring vandværk videre. Stemningen i byen var ifølge Kim Kusk Mortensen, at man skulle betale det, det kostede for at bevare vandværket.

"Der har aldrig været så mange mennesker i forsamlingshuset, som dengang vi afholdt ekstraordinær generalforsamling for at afgøre, om vi skulle gå sammen med Galten eller drive det videre selv," sige han.

Bestyrelsen fremlagde to scenarier: Byens borgere kunne beholde vandværket eller nedlægge det for at gå sammen med Galten Vandværk i stedet. En sammenlægning var klart den billigste løsning.

"Da der kom penge på bordet, vendte stemningen. Det tog 30 millisekunder, så var der generel enighed om, at det i grunden var en god løsning at gå sammen med Galten," fortæller Kim Kusk Mortensen.

Politikerne må på banen

Årsagen til, at det er en god løsning at gå sammen i større enheder, er ifølge Kim Kusk Mortensen primært drevet af myndighedskrav. Han mener derfor, at politikerne må på banen, hvis udviklingen ikke skal ende i, at der kun er store kommunalt ejede vandselskaber i Danmark.

"Man er nødt til at anerkende som politiker, at forbrugereje har en funktion i Danmark. Men politikerne tænker kortsigtet og laver en masse regler og krav for at sende et signal til vælgerne om, at man er handlekraftig," siger han.

Tror du, at politikerne på et tidspunkt vil komme til den erkendelse?

"Jeg er begrænset pessimist. Jeg tror, vi får nogle relativt store vandselskaber i Danmark, hvis vi ser nogle årtier frem."

Læs andre artikler i serien her:

Gæld i vandsektoren bekymrer ikke Forsyningssekretariatet – et udtryk for økonomisk ansvarlighed

Vandselskaber vrider sig i økonomisk spændetrøje: Venter skeptisk på ny lovgivning

Formand for gældsfrit vandselskab: "Det er udtryk for god, midtjysk økonomistyring"

Millionregning til forbrugerejede vandværker sløjfes i nyt lovforslag

Store forskelle i vandselskabers gæld: "Var de private virksomheder, ville de gå konkurs"

Vandværk lukker efter 50 år: Fremover må de lokale samles om at plukke ukrudt

Drastisk fald i antallet af vandværker: Mere end 200 forsvundet på fem år