CleantechWatch

Store forskelle i vandselskabers gæld: "Var de private virksomheder, ville de gå konkurs"

VANDSEKTOR – UDVIKLING ELLER AFVIKLING: Forskelle i investeringsbehov og arven fra bruddet med den offentlige forvaltning har medført store forskelle i danske vandselskabers gæld. Fortsætter gælden med at vokse, kan det have konsekvenser for vandkvaliteten og priserne, vurderer jurist med speciale i forsyning (Rettet).

Foto: Miriam Dalsgaard

Rettet 15. november kl. 15.44: Før fremgik en del serviceselskaber i grafikken. De er nu fjernet.

Danske vandselskabers gæld har over de sidste ti år vokset sig syv gange så stor, men der er enorme forskelle på, hvor meget gæld de enkelte selskaber har optaget.

Det viser et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), som CleantechWatch har lavet.

Her fremgår det, at gælden for de fem mindst forgældede aktieselskaber udgør under 4 pct. i forhold til egenkapitalen, mens gælden for de fem mest forgældede aktieselskaber udgør op mod 98 pct. i forhold til egenkapitalen.

De store forskelle skyldes grundlæggende set forskelle i investeringsbehovet hos selskaberne, fortæller Bertel Ifversen, der er seniorkonsulent i brancheorganisationen Danva.

"Behovet er drevet af forskellige ting – nogle selskaber har måske slidte anlæg eller ledninger, hvor investeringsbehovet er stort, og derfor skal man ud og låne rigtig meget, mens andre måske ikke står over for en lige så stor investeringspukkel," siger han.

 

 

Der er omkring 2400 vandforsyningsselskaber i Danmark, hvoraf langt de fleste er forbrugerejede andelsforeninger. Knap 100 er aktieselskaber, og udtrækket fra CVR-registret er lavet alene med de vandselskaber, der er aktieselskaber, da der ikke er data for andelsforeningerne.

Langt de fleste af aktieselskaberne er store kommunalt ejede vandselskaber.

De kommunalt ejede vandselskaber blev udskilt fra den offentlige forvaltning for snart ti år siden. Selskaberne blev herefter regulatorisk værdiansat på baggrund af, hvor meget kapital de havde stående i f.eks. jord, rør og anlæg. Samtidig blev selskaberne underlagt en økonomisk regulering, der bl.a. betyder, at selskaberne skal lånefinansiere til deres investeringer i et forsøg på at holde taksterne for forbrugerne nede.

Arven fra bruddet og værdiansættelsen af selskaberne hænger stadig ved, og det har også medført store forskelle i vandselskabernes gæld, fortæller Bertel Ifversen.

"Det er klart, at hvis du har et meget nyt anlæg, så er det også mere værd, og så har du heller ikke samme investeringsbehov, som hvis du har et nedslidt anlæg med kort restlevetid. Det har indflydelse på, hvor store afskrivninger selskaberne må opkræve hos kunderne og dermed også for hvor meget gæld, man har behov for at optage," siger Bertel Ifversen og fortsætter:

"Hvis du kommer ind med en lav værdiansættelse og et gammelt, nedslidt anlæg, så skal du typisk i gang med reinvesteringer hurtigere og må ikke opkræve så meget hos kunderne. Det betyder, at du på et tidspunkt typisk skal ud og låne rigtig meget."

Hvis tingene er slidt op før tid, så får du en dobbelt belåning på dem. Det kan give problemer med likviditeten i vandselskaberne – var de private virksomheder, ville de gå konkurs.

Steen Hjelm Sørensen, ejer af Forsyningsjuristen

Den udlægning er Steen Hjelm Sørensen, der ejer Forsyningsjuristen og bl.a. har speciale i vandsektorlovens indvirkning på branchen, enig i.

"De her selskaber er født med en eller anden bagage fra kommunerne, som de er blevet udskilt fra. Nogle af dem har haft store udgifter til ny teknologi eller opgraderinger af ledninger. Men alt, hvad der skal fornyes, skal der lånes til – man må ikke henlægge noget til fornyelse, det er dybt tåbeligt," siger han.

Med den økonomiske regulering af vandselskaberne er vandtaksterne også kontrollerede, hvilket betyder, at prisen for vand som hovedregel aldrig må overgå vandselskabets omkostninger. Hvis vandselskabet foretager en ny investering, må forbrugeren kun betale for den slitage, som forbrugeren indirekte påfører.

Slitagen er bestemt af en estimeret levetid på investeringen. Det betyder mere konkret, at hvis en ledning til 75 mio. kr. er estimeret til at kunne fungere i 75 år, så må vandselskabet kun opkræve en mio. kr. fra forbrugerne årligt. Men som CleantechWatch tidligere har beskrevet, er problemet, at de estimerede levetider for investeringerne ofte er for optimistiske.

Det er noget, der bekymrer Steen Hjelm Sørensen. Han frygter, at den voksende gæld og de optimistiske levetider vil betyde højere takster for forbrugeren og dårligere vandkvalitet.

"Vi kan ende med at få nogle dårligere vedligeholdte vandforsyninger, fordi de skal betale for meget tilbage for hurtigt i forhold til, hvad der bliver indregnet i den pris, de må opkræve. Der er ikke et match mellem afviklingsperioden på gælden og den tid, man har til at afskrive på," siger Steen Hjelm Sørensen og fortsætter:

"Hvis tingene er slidt op før tid, så får du en dobbelt belåning på dem. Det kan give problemer med likviditeten i vandselskaberne – var de private virksomheder, ville de gå konkurs. Men på grund af ejerstrukturen kommer vi ikke derhen. I stedet har det kun én konsekvens: prisen på vand for forbrugeren bliver dyrere. Hvor skal selskaberne ellers sende regningen hen?"

restgæld for vandselskaber.PNG
Foto: Danva

Danske vandselskabers gæld er vokset eksplosivt de sidste ti år

Drastisk fald i antallet af vandværker: Mere end 200 forsvundet på fem år

Relaterede