CleantechWatch

Drastisk fald i antallet af vandværker: Mere end 200 forsvundet på fem år

VANDSEKTOR – UDVIKLING ELLER AFVIKLING: Der sker i disse år et drastisk fald i antallet af vandværker, viser tal fra virksomhedsregistret. Sektoren har ikke udviklet sig nok, lyder det fra jurist med speciale i vandværker, mens branchens organisation mener, at nogle vandværksbestyrelser har sovet i timen.

Antallet af sammenlægninger blandt vandværker stiger kraftigt. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Tunge administrative byrder, behov for store investeringer og for få frivillige til at arbejde i bestyrelsen, fik i sidste måned Langstrup Vandværk ved Humlebæk til lukke ned og aflevere nøgler og ledningsnet til det kommunalt ejede selskab Fredensborg Forsyning.

Dermed deler Langstrup Vandværk skæbne med et kraftigt stigende antal små forbrugerejede vandværker, viser et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), som CleantechWatch har lavet.

Mens der fra årtusindeskiftet og frem til 2015 var meget få af Danmarks omkring 2400 forbrugerejede vandværker, der blev registreret som "ophørt" i CVR-registret, er langt over 200 vandværker siden 2015 blevet registreret som "ophørt."

"Der kunne være færre vandværker, der var blevet sammenlagt eller lagt ind under kommunale vandværker, hvis vi havde grebet det rigtigt an. Man har ikke udviklet sektoren," siger Steen Hjelm Sørensen, der ejer Forsyningsjuristen med speciale i blandt andet sammenlægninger af vandværker.

Tallene fra CVR-registret er trukket ved hjælp af regnskabsdatabasen BIQ, og tallene kan være en smule upræcise på grund af blandt andet fejlregistreringer i CVR.

Tendensen er dog klar, og den bliver bekræftet af både Steen Hjelm Sørensen og brancheorganisationen Danske Vandværker.

 

 

Bestyrelser har sovet i timen

Årsagen til, at de enkelte vandværker ophører, fremgår ikke af tallene, men ifølge Danske Vandværker skyldes det, som det er tilfældet med Langstrup Vandværk, som regel behov for store investeringer, stigende administrative krav og problemer med at finde frivillige til bestyrelserne.

"Der er nogle bestyrelser, der sover i timen, så der ikke står nogen klar i kulissen til at overtage, når bestyrelsen ikke kan mere," siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

"Når man sidder i en bestyrelse, har man også ansvaret for at sikre, at der er nogen til at føre arbejdet videre. Det kræver noget benarbejde, og det kræver, at man er opsøgende for at få folk engageret," tilføjer hun.

Udfordringerne kan presse de mindre vandværker til at lægge sig sammen med det forbrugerejede nabovandværk eller blive opslugt af det store kommunale vandforsyningsselskab.

Det er dog ikke nødvendigt for så mange små vandværker at lide den skæbne, mener Steen Hjelm Sørensen.

"Vandværkerne skal tilpasse sig den tid, vi er i nu," siger han og tilføjer:

"Det første, man kan gøre, er at se på, hvordan vandværkerne er organiseret."

Med al den snak, der er indimellem om, at man skal kommercialisere forsyningen, er det meget vigtigt for os at bevare det på forbrugernes hænder.

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Vandværker bør gå sammen om driften

Steen Hjelm Sørensen mener, at de mindre vandværker for det første bør se på vedtægterne i forhold bestyrelserne. Hos mange vandværker er det et krav, at man kun kan sidde i bestyrelsen, hvis man modtager vand fra vandværket, hvilket indsnævrer feltet af mulige medlemmer.

Vandværkerne bør ifølge Steen Hjelm Sørensen åbne mere op, ligesom de bør aflønne formanden og skære ned på antallet af bestyrelsesmedlemmer.

"Man skal ikke sidde 7-11 medlemmer i en bestyrelse, for man kan ikke skaffe frivillige til det. Antallet bør skæres ned til tre til fem," siger han.

For det andet bør vandværkerne i højere grad gå sammen og for eksempel oprette et fælles driftsselskab for at få større muskler til at løfte de øgede administrative byrder og det voksende investeringsbehov.

Ifølge Danske Vandværker er det en udvikling, der allerede er i gang, men langt flere bør gå den vej, mener Steen Hjelm Sørensen, der tidligere har været ansat i netop Danske Vandværker

"Der er jo ingen grund til, at vandværk et, to og tre har købt deres eget bogføringssystem, hvis de kan deles om ét," siger Steen Hjelm Sørensen.

Forbrugereje er det vigtigste

Danske Vandværker oplever udviklingen fra første parket, da brancheforeningen organiserer de forbrugerejede vandværker, der i disse år må drage konsekvensen af de stigende udfordringer.

"Årsagen til, at de forsvinder, er som regel, at de bliver lagt sammen med andre vandværker. De fleste bliver lagt sammen med andre selvstændige vandværker, mens andre bliver overtaget af kommunale vandværker," forklarer Susan Münster.

Er det en god udvikling eller en problematisk udvikling?

"Jeg vil sige, at det er en naturlig udvikling. Det, der er vigtigt for os, er, at de, når de lægger sig sammen, forbliver forbrugerejede. Det er det, vi arbejder for."

Susan Münster har forståelse for, at nogle forbrugerejede vandværker vælger at lade sig opsluge af det kommunale forsyningsselskab, men det bør ikke være førsteprioritet, mener hun.

"Vi ser gerne, at man afsøger andre muligheder, inden man vælger den kommunale løsning. For eksempel om det er en lige så god mulighed at gå sammen med et andet lokalt forbrugerejet vandværk. Forbrugereje er i vores DNA."

Er der også en god årsag til det, eller handler det primært om ideologi?

"Med al den snak, der er indimellem, om at man skal kommercialisere forsyningen, er det meget vigtigt for os at bevare det på forbrugernes hænder," siger hun og tilføjer:

"Det er helt okay, at et vandværk er forbrugerejet igennem den kommunale forsyning. Men risikoen er, at der kan komme et lovindgreb, der gør det muligt at sælge vandværkerne, og der tror vi på, at vi har mere hånd i hanke med det, når det er forbrugerejet frem for kommunalt ejet."

Ifølge interesseorganisationen Danva, der primært organiserer de kommunalt ejede vandselskaber, sker det op til ti gange om året, at et kommunalt ejet vandselskab overtager et forbrugerejet. Danva mener i øvrigt, at flere mindre vandværker lægger sig sammen i større enheder, og at det derfor er sjældent, at Danvas medlemmer bliver spurgt om at overtage et forbrugerejet vandværk.

I den kommende tid sætter CleantechWatch igennem blandt andet interviews med de mennesker, der sidder ude i branchen, fokus på de udfordringer, vandværkerne og vandsektoren generelt står over for.

Relaterede