Tidligere Grundfos-direktør har landet nyt job

Christian Hartvig, der tidligere stod i spidsen for Poul Due Jensens Fond, har fået nyt job i Aarhus.
Foto: Casper Dalhoff/ERH/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/ERH/Ritzau Scanpix

Den forhenværende direktør for Grundfos-ejeren Poul Due Jensens Fond Christian Hartvig har fået nyt job. 

Det skriver Børsen. Fremover skal Christian Hartvig være erhvervsadvokat på advokatfirmaet Hjulmand Kaptajns kontor i Aarhus.

"Med mange års erfaring fra en erhvervsvirksomhed, der i sin tilgang til indkøb af advokatydelser er meget professionel, ser vi Christian Hartvig som det helt rigtige match for Hjulmand Kaptain bl.a. i forhold til at udvikle vores forretning og de ydelser, vi tilbyder vores kunder," udtaler Casper Nørgaard, ledende partner hos Hjulmand Kaptain, i en meddelelse, ifølge mediet.

Da Christian Hartvig, efter 17 års samarbejde med Grundfos-arving Niels Due Jensen, forlod Poul Due Jensens Fond, skete det ifølge parterne efter "gensidig overenskomst". Ifølge Børsens oplysninger var der dog reelt tale om en fyring og et magtopgør i fondsbestyrelsen. Overfor Finans har Christian Hartvig siden stillet sig uforstående over de uenigheder, der måtte have været.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også