Biden lover at fordoble bistanden til klimapåvirkede udviklingslande

Udviklingslande, der er sårbare over for klimakrisen, skal have en ekstra hjælpende hånd fra USA, lød det tirsdag fra præsident Joe Biden under en tale ved FN.
Foto: KEVIN DIETSCH/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: KEVIN DIETSCH/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

USA's præsident, Joe Biden, vil fordoble den finansielle bistand til udviklingslande, der er sårbare over for den forværrede klimakrise.

Det skriver The Guardian.

Løftet kom i forbindelse med præsidentens tale ved FN, hvor han advarede om, at verden "nærmer sig det punkt, hvor man ikke vender tilbage" fra global opvarmning.

Præsidenten sagde tirsdag til generalforsamlingen, at USA vil blive verdens førende inden for klimafinansiering for at "hjælpe udviklingslande med at tackle klimakrisen".

Det lovede beløb løber op i mere end 11 mia. dollar.

"Vi har ikke råd til at spilde mere tid. Lad os komme i gang, lad os gøre vores fremtid bedre nu. Vi kan gøre det. Det er i vores magt og kapacitet," lød det tirsdag fra Joe Biden.

Præsidenten oplyste dertil, at han er overbevist om, at velhavende lande vil bidrage til det kollektive løfte om samlet at stille 100 mia. dollar til rådighed for at hjælpe fattigere nationer med at håndtere klimakrisens udfordringer.

Samtidig opfordrede Joe Biden andre lande til at øge indsatsen i kampen mod klimakrisen.

Opfordringen fra præsidenten er ifølge The Guardian et forsøg på at give klimaindsatsen et fornødent skub for at skabe momentum, mens mange er frustreret over, at verdens rigeste lande ikke yder deres for at bekæmpe klimaforandringerne.

USA: Kinas udmelding om kul lover godt for klimatopmøde

Statsministeren har klimafokus med til FN-topmøde

Klimaminister kræver flere investeringer, mens rammebetingelser udebliver

Grønne ngo'er vil udsætte klimatopmøde på grund af ulige adgang

Forud for COP26: Forskere kalder på bindende plan for at holde fossile brændstoffer i jorden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også