CleantechWatch

Kapitalforvaltere tør ikke sælge "mørkegrønne" investeringsprodukter

Ny regulering skal skubbe investeringsfonde i en mere bæredygtig retning, men kun en brøkdel af de danske fonde har lagt sig i den "mørkegrønne" kategori.

Foto: Bankinvest/PR

Landets kapitalforvaltere har fyldt hylderne med "lysegrønne" investeringsfonde, siden det den 10. marts blev et krav for dem at offentliggøre bæredygtighedsrelaterede oplysninger om deres fonde.

Men hvis man som privatinvestor kun vil investere i "mørkegrønne" fonde, der har bæredygtighed som et decideret mål i investeringsstrategien, må man mange steder gå forgæves.

Investeringsforeningerne under Danske Bank, Sydbank og Jyske Bank tilbyder nemlig ingen mørkegrønne fonde på nuværende tidspunkt, ligesom man heller ikke hos den bankejede kapitalforvalter Bankinvest og en række bankuafhængige kapitalforvaltere har mørkegrønne fonde på hylderne i dag.

Af alle de 1078 børsnoterede danske investeringsfonde er der kun ni, der kalder sig "mørkegrønne."

Det viser en gennemgang af de danske investeringsfondes grønne profiler, som FinansWatch har lavet på baggrund af data fra analysehuset Morningstar.

De resterende 1069 investeringsfonde er enten kategoriseret som "lysegrønne", hvor bæredygtighed blot er ét blandt flere karakteristika, eller som "almindelige", hvor bæredygtighed slet ikke er en del af formålet. Enkelte er stadig ikke kategoriseret.

Bankinvest: Vi vælger en meget forsigtig tilgang

Formuepleje, Nordea, Nykredit og Wealth Invest udbyder hver især én mørkegrøn fond, mens Sparinvest, der er delvist ejet af Nykredit, udbyder fem.

Spørger man de forvaltere, der har valgt at springe de mørkegrønne produkter over, skyldes fravalget dog ikke mangel på vilje, men et forsigtighedsprincip, lyder det.

Lars Bo Bertram, der er adm. direktør i Bankinvest, begrunder således beslutningen med, at man stadig ikke ved, hvordan implementeringen af Disclosure-forordningen, der regulerer området, vil se ud om seks måneder.

”Vi venter stadig på en endelig afklaring om, hvad en fond skal indeholde for at leve op til kriterierne i Artikel 9. Indtil da er det meget svært at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og derfor vælger vi en meget forsigtig tilgang ved slet ikke at bruge Artikel 9-kategorien,” siger Lars Bo Bertram.

Han lægger ikke skjul på, at det også er frygten for dårlig omtale og frygten for at give kunderne forkerte oplysninger, der medvirker til valget.

”Vi vil hellere ændre mærkatet på vores fonde fra Artikel 8 til Artikel 9, fordi vi har været for forsigtige, end fra Artikel 9 til Artikel 8, fordi vi har givet fonden et mærkat, som den ikke kan leve op til,” siger han.

Distributører sikrer sig udbud

Også hos Jyske Invest, der har Jyske Bank som hoveddistributør, afventer man myndighedernes anvisning om, hvordan den nye regulering implementeres. Man afventer blandt andet den endelige udformning af EU's taksonomiforordning, oplyser Rasmus Kristian Mogensen, der er investeringsansvarlig i Jyske Invest Fund Management, i et skriftligt svar.

"Vi forventer at se stigende efterspørgsel efter Artikel 9-produkter, og arbejdet med at forberede os hertil er også igangsat. Som et led heri afventer vi blandt andet også flere detaljer omkring taksonomi, specifikke krav til Artikel 9, og i hvilken retning kundeefterspørgslen går," siger Rasmus Kristian Mogensen som svar på, hvorfor Jyske Invest ikke kan tilbyde Artikel 9-produkter.

Det bemærkes dog, at Jyske Bank tilbyder Artikel 9-produkter fra andre samarbejdspartnere.

Heller ikke i SEB har man fonde i den mørkegrønne kategori forvaltet i Danmark. I Sverige har SEB dog ni fonde, der er kategoriseret som fuldt bæredygtige efter disclosure-forordningen, og investeringsforeningen Wealth Invest, der administeres af SEB, har en enkelt i Danmark.

I et skriftligt svar oplyser SEB, at man har flere Artikel 9-fonde på vej, uden dog at komme nærmere ind på timing og indhold.

Finans Danmark: Usikkerhed holder forvaltere tilbage

I Finans Danmark er man også opmærksom på, at det indtil videre er ganske få fonde, der bærer det mørkegrønne Artikel 9-mærkat. Og det er også noget man ser i resten af Europa, hvor disclosureforordningen, ligesom i Danmark, trådte i kraft 10. marts.

”Det billede vi ser i Danmark med relativt få mørkegrønne Artikel 9-produkter i forhold til lysegrønne Artikel 8- produkter, ser vi også i resten af Europa," siger Birgitte Søgaard Holm, der er direktør for Investering & Opsparing i Finans Danmark.

Hun peger på netop usikkerheden ved udformningen af den grønne regulering som en væsentlig del af forklaringen på, at så mange forvaltere indtil videre holder sig tilbage.

"En forklaring kan være, at når reglerne er nye og usikkerheden om fortolkningen stor, så vælger man at lægge sig til den konservative side. Faktisk er fortolkningsusikkerheden så stor, at den europæiske tilsynsmyndighed for kapitalmarkedet (ESMA) har opfordret EU-Kommissionen til at give yderligere guidance på området. Det bakker vi fuldt op om og håber snart at se noget fra kommissionen," siger Birgitte Søgaard Holm og fortsætter:

"Når det er sagt, så er barren for et Artikel 9-produkt meget høj, så det vil stadig være Artikel 8-produkter, der dominerer markedet.”

Nykredit går forrest trods usikkerhed

Realkreditkæmpen Nykredit, der sammen med Sparinvest tegner sig for fem af de danske artikel 9-fonde på nuværende tidspunkt, forventer ligesom de andre forvaltere også, at definitionerne i den nye regulering vil blive ændret.

Men det er ikke ensbetydende med, at man skal undlade at bruge Artikel 9-kategorien, mener Søren Larsen, der er head of ESG i Nykredit.

”Det er altid svært at implementere ny regulering, og vi ser frem til, at myndighederne vil præcisere definitionerne i disclosure-forordningen. Vi mener, at vores artikel 9-fonde er kategoriseret i tråd med disclosure-forordningens bogstav og anbefalingerne fra Finanstilsynet, fordi fondene har tydelige målsætninger for bæredygtighed, bl.a. at investere i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om CO2-reduktion," siger han.

Han er heller ikke bekymret for, at en præcisering af definitionerne vil tvinge Nykredit til at ændre kategoriseringen af fondene. Det er præmissen på nuværende tidpunkt, lyder det.

"Det vigtigste for os er dog, at det er tydeligt for kunderne, hvad de får, når de køber vores fonde, og hvis præciseringen af definitionerne betyder, at vi skal ændre kategoriseringen, så gør vi selvfølgelig det. Det ændrer ikke på de bæredygtige ambitioner, vi har med fondene og dermed den forskel, vores kunder kan være med til at gøre ved at investere i dem," siger Søren Larsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Nasdaq lancerer nyt grønt stempel for børsnoterede virksomheder

PFA's grønne duksefond slår kerneprodukt og runder vigtig milepæl

EU klar med første del af biblen for grønne investeringer 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs