Teknisk set kan regeringen nu læne sig tilbage. Måske begynde at forberede sig til en omgang klimahockey, hvis det bliver til et genvalg i 2023, men ellers slappe af i visheden om, at klimamålet nu er opfyldt, uden at der behøves at blive foretaget yderligere.

Det understregede mandagens Klimastatus og -fremskrivning 2021, der er afløseren for Energistyrelsens årlige lagertjek, Basisopgørelsen.

Bevares, det er regeringens eget indikative 2025-mål om en CO2-reduktion på 46-50 pct., der er på vej mod at blive nået med en reduktion på 47,3 pct. Ikke EU's krav for reduktion uden for kvotesektoren – biler, boliger og bønder – eller for den sags skyld de 70 pct. i 2030.

Her peger pilen mod, at der nås 54,8 pct. uden yderligere tiltag. Hvilket dog er markant over de 44 pct., der var destinationen i sidste års opgørelse. En konsekvens ikke kun af politiske aftaler af forskellig art – ikke mindst stormløbet mod den nu lukkede biogaspulje – men også indenrigspolitisk mindre håndterbare elementer som en nedjusteret forventet udledning fra arealer (LULUCF) samt stigningen i EU's CO2-kvotepris.

I det hele taget gemmer der sig som altid et overflødighedshorn af detaljer bag hovedkonklusionen. Her er blot en håndfuld:

Uændret grænsehandel

Normalt er grænsehandlen energipolitisk ikke noget, der optager mange. Men efter Tysklands har indført af en CO2-afgift for blandt andet brændstoffer, er det lille hjørne af energibilledet blevet lidt mere interessant. Blandt andet fordi det understreger effekten af, at Danmark ikke har indført en ensartet CO2-afgift, der rammer lige så bredt. For det er ikke danskernes indkøb af dåseøl og fleischsalat hos Mutter Poetzsch, der hentydes til med grænsehandel, men derimod, som beskrevet i EnergiWatch, især lastbilers tankning af diesel enten syd eller nord for grænsen. Eller karbonlækage med et finere ord.

I et nyligt svar erkendte skatteminister Morten Bødskov, at det billigere danske brændstof kunne føre til en akkumuleret merudledning på 1,55 mio. ton CO2 frem til 2025. Om end han slog fast, at det i hans optik ikke var en "realistisk antagelse, idet der er andre faktorer, der påvirker priserne på diesel".

Det er Energistyrelsen enig med skatteministeren i. Derfor er den potentielle merudledning – der ville slå et halvt procentpoint af den samlede reduktion i 2025 – trods tyskernes besluttede CO2-afgift ikke regnet med. For så skulle alt fra valutakurserne i Sverige til dieselpriserne i Luxembourg også medregnes, lyder ræssonementet.

"Man kan godt opgøre den isolerede effekt i et alt andet lige-scenarie. Men det er langt fra den eneste udenlandske faktor, der spiller ind, og vi har ikke på nuærende tidspunkt grundlaget til at foretage en samlet vurdering af summen fra samtlige ændringer i alle andre lande," siger enhedschef i Center for Systemanalyse hos Energistyrelsen, Mikkel Sørensen.

Skovsvin

Til gengæld er en anden og nok lidt overraskende klimasynder talt med: Skoven. Denne ellers så innovative teknologi, der ofte hyldes for sin CCS-egenskaber og evnen til at gøre afbrænding af træer til vedvarende energi via genplantning, bliver om to år en nettoudleder. I 2024 alene vil udledningen fra skov være praktisk talt lige så høj som den samlede udledning fra kul, olie og naturgas i hele el- og fjernvarmesektoren.

Imidlertid forventes skoven at tage sig sammen over tid. Som med så meget andet i livet er det i høj grad den dovne ungdoms skyld: når aldrende træer går til de evige biomassemarker, erstattes de af nye træer, der ikke optager samme mængde CO2. Derfor er der en vis cyklisk effekt på spil, siger Mikkel Sørensen, der ikke er helt parat til at råbe ad skoven.

"Vi vil nok ikke betegne skoven som en klimasynder, for det handler i høj grad om skovens alderssammensætning. Hvis man ser lidt længere frem i tid, vil man formentlig igen se et stort CO2-optag. Men det kan være en anledning til at påpege, at skov har sine begrænsninger som pejlemærke på kort sigt. Det er måske mere oplagt at se det som et klimavirkemiddel i et 2050-perspektiv end isoleret frem mod 2030," siger han.

Energiøerne trækker ned

Til gengæld er der et område, der ikke har svigtet i årevis. Siden 2019 har de årlige opgørelser vist, at andelen af vedvarende energi i elforbruget i 2028 ville være nået den magiske grænse på 100 pct. Det er også tilfældet med mandagens tal. Men modsat tidligere ser andelen dog ikke længere ud til at blive der, men vil derimod dale til til 97 pct. i 2030, hvis ikke der foretages yderligere.

Den udvikling skyldes indirekte det suverænt mest omtalte energipolitiske tiltag i det forgangne år: Beslutningen om at opføre to energiøer.

Der er selvfølgelig noget paradoksalt i, at en beslutning om at opføre 5 GW vedvarende energi kan få VE-andelen til at falde. Men det skyldes timing. Energistyrelsen har ikke formelt kunnet tælle energiøernes bidrag med, da de ikke er endeligt besluttet endnu og først forventes at blive opført efter 2030. Til gengæld har de været nødt til at pille det ud, som blev ofret på energøernes alter.

"Den største enkeltstående forskel er, at den tredje havvindmøllepark, der blev besluttet med Energiaftalen i 2018, siden sidste år er blevet en del af energiøerne. Så i grundberegningen er der mindre havvind i 2030," forklarer Mikkel Sørensen.

Datacenter i periferien

Nu har Energistyrelsen heller ikke kunnet dy sig for at lave lidt ekstraarbejde og plotte energiøerne tidligt ind, hvilket i så fald vil øge VE-dækningsgraden til 122 pct. Det vil i så fald primært gavne den europæiske CO2-reduktion i form af eksport.

For det forbrug, der ventes at ledsage øerne – Power-to-X – kan også kun i yderst begrænset grad tælles med endnu. Faktisk fylder den moderne teknologi i et øjebliksbillede så lidt rolle i elforbruget, at den i statistikken er slået sammen med olie og gas for at give lidt mere vægtfylde. For i opgørelsen regnes der blot med 132 MW brint fra elektrolyse i 2030.

Så er der trods alt mere pondus over den forrige forbrugstrend: De datacentre, der for få år siden kunne rydde forsider, når Apple eller Google præsenterede planer om at bygge en lagerhal til deres servere på en jysk pløjemark.

Men selv om de fortsat ventes at suge en masse dansk strøm, så vokser træerne ikke længere lige så langt ind i clouden som tidligere antaget. For andet år i træk nedjusterer Energistyrelsen sine antagelser om datacentrenes forbrug, der nu står til at være knap en tredjedel lavere i 2030, end hvad der blev forventet i Basisopgørelsen for tre år siden.

"Vores bedste bud lige nu er, at der vil være et lidt lavere forbrug end tidligere antaget – men at forbruget dog fortsat vil stige betydeligt. Noget tyder på, at der bliver opført et større antal datacentre men af mindre størrelse, mere geografisk fordelt og i nogen grad tættere på byerne, end hvad der tidligere har været forventningen," siger Mikkel Sørensen.

Biler, biler, biler

Datacentre tættere på byerne har selvfølgelig også den fordel, at der så vil være kortere på arbejde for det væld af mennesker, de skal beskæftige. Det kan jo være betryggende, hvis man overvejer at købe en elbil, men fortsat er bekymret for dens rækkevidde.

Det er dog næppe den fulde forklaring på, at Klimafremskrivningen markant øger udsigten til antallet af disse personbiler. Sammenlignet med sidste års opgørelse ses der nu frem mod 60 pct. flere elbiler, mens mængden af de – i hvert fald i de kommende par år endnu grønne – hybridbiler er seks gange højere i 2030 end antaget for et år siden.

Spørgsmålet er blot, om det er en Pyrrhussejr snarere end en Prius-sejr. For fremskrivningen viser samtidig, at antallet af benzin- og dieselbiler i den danske flåde ser ud til at være fuldstændig uforandret over det igangværende årti. Enhedschefen bag opgørelsen afviser dog, at konklusionen dermed må være, at elbilerne blot øger bilparken.

"Det er en forkert udlægning at sige, at stigningen er et udtryk for, at der sælges flere biler på grund af elbilerne. Den stigning i bilparken ville ifølge beregningerne være sket under alle omstændighederne, men nu bliver en større del af det i form af elbiler," konstaterer Mikkel Sørensen.

Således afspejler udviklingen i bilsalget måske i en vis grad den overordnede konklusion: Der kan på samme tid argumenteres for en positiv udvikling og en negativ udvikling, uden at nogle af de ellers normalt gensidigt udelukkende konklusioner kan siges at være hverken fuldstændigt rigtige eller helt forkerte.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Regeringen har fundet klimamålets første 41 procent

Danmark kaldt klodens grønne duks – men får kritik herhjemme

Mette Frederiksen fremhæver danske energiøer over for Biden

Frederiksen vil "brande dansk teknologi fuldstændig ublu" på klimatopmøde