CleantechWatch

Klimarådet: 100.000 hektar lavbundsjord til udtagning er inden for skiven

Det er inden for skiven at omlægge 100.000 hektar lavbundsjord til vådområder, mener Klimarådet efter forslag fra SF og Enhedslisten.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det er i tråd med anbefalinger, som Klimarådet er kommet med, når SF og Enhedslisten vil udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra driften og omlægge dem til vådområdet.

Det skriver Information.

"Vi har ikke taget stilling til, hvor meget lavbundsjord man konkret skulle vådlægge for et 2030-mål, fordi det ikke ville være seriøst, når vi samtidigt siger, at vi skal have mere data for at kunne vurdere det præcist. Men 100.000 hektar ligger jo i hvert fald mellem 38.000 hektar og 170.000 hektar, så det ligger inden for skiven," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet til Information.

Forslagene fra støttepartierne har ellers mødt kritik fra landbruget selv, men også fagfolk på blandt andet Aarhus Universitet, hvor professor Jørgen E. Olesen har kaldt forslaget for urealistisk.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har for flere år siden påpeget, at det vil give mening at udtage omkring 100.000 hektar lavbundsjord.

Regeringen er ikke selv kommet med sine udspil til klimaforhandlingerne for landbruget. Tidligere minister på området, Mogens Jensen (S), havde ellers et udspil klar, som hans afløser Rasmus Prehn har trukket igen.

Senest har Danmarks Naturfredningsforening præsenteret flere konkrete forslag. Blandt andet et forslag om, at det dyrkede areal af fødevarer skal fordobles til 22 pct. inden 2030.

(Denne artikel er leveret af vores søstemedie AgriWatch)

Ny klimadialog øger utålmodigheden: "Nu er der behov for politisk rygrad"

Forskere og professor: Støttepartiers klimakrav til landbruget er urealistisk

SF vil sænke landbrugets CO2-udslip med 4,3 millioner ton inden 2025 

Mere fra CleantechWatch

Her er ugens bedste historier på CleantechWatch

Frasalg af aktier som følge af en høj arveafgift, et forslag til en ny emballagelov fra EU og flere vandfolk til rådgivningsbranchen er blandt andet nogle af de ting, der har været på tapetet i ugens løb.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs