Aalborg Portland roser grøn skatteaftale

Regeringen har med sin endelige aftale bestemt at energiafgifterne potentielt kan blive udfaset igen, i takt med at en ensartet CO2-afgift bliver en realitet. Og det møder begejstring hos Aalborg Portland, der er Danmarks største CO2-udleder. Det skriver Børsen.
Regeringen lagde i sit udspil for få uger siden op til at hæve energiafgiften for såkaldte mineralogiske processer, der netop omfatter cementfabrikker, fra 0 til 6 kr. pr. gigajoule i 2025.
"Vi var kraftigt imod det første udspil på grund af beskatning på energi og ikke CO2-udledning. På den måde var der intet incitament til at fokusere på grøn omstilling. Det er der nu, og jeg er meget positivt stemt over den reform, som nu er fremlagt," siger Michael Lundgaard Thomsen, managing director i Aalborg Portland, til Børsen.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)
Klimaråd frygter fravalg af grøn teknologi uden CO2-afgift
Ny aftale forlænger højt fradrag for forskningsomkostninger
DN skuffet over mangel på konkret CO2-afgift i skattereform
Organisationer er generelt tilfredse med ny skattereform – men hungrer efter en CO2-afgift