CleantechWatch

Branchen frygter milliardstøtte kan resultere i færre varmepumper

Støtten på 1,26 mia. til udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper kan paradoksalt nok medføre, at der bliver installeret færre varmepumper, siger Tekniq Arbejdsgiverne. Dan Jørgensen noterer bekymringen, men siger at det er for tidligt at spå om markedets udvikling.

Montører frygter, at støtten til udskiftning af olie- og gasfyr kan medvirke til, at færre vælger at installere en varmepumpe, end hvis der ikke blev givet støtte. Foto: Joachim Adrian/KULTUR

De fleste vil nok tage imod en statsstøtte på 1,26 mia. kr., men installatørerne af varmepumper er ikke som de fleste.

Beløbet er det, som regeringen i deres nyligt offentliggjorte varmepulje udmøntede til bygningspuljen, som skal gå til udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper.

Men den høje støtte udgør lidt af et problem for branchen. Inden der blev luftet tanker om støtte på op til 30.000 kr. på installering af varmepumper, var markedet nemlig i buldrende vækst.

I første halvår af 2020 blev der ifølge Energistyrelsen installeret 5.090 af sådanne varmepumper. Eftersom der som oftest bliver installeret markant flere varmepumper i andet halvår, forventede man mere end 11.000 installeret inden nytår.

Markant flere end sidste års 8.541, og den vækst havde man i branchen forventet ville fortsætte. Nu er frygten dog, at den høje statsstøtte til varmepumper kan risikere at bremse udviklingen.

"Vi har et rigtig kraftfuldt instrument fra myndighedernes side i form af en støtteordning, der virkelig kan sætte skub på den grønne omstilling, men som i sin nuværende udformning ikke er i stand til at honorere mere end 9.000 varmepumper om året. Det svarer knap nok til det antal varmepumper vi har opsat årligt inden de nye støttemidler," siger Troels Hartung, chefkonsulent for Teqnik Arbejdsgiverne.

Brancheorganisationen, der bl.a. repræsenterer montører og installatører, mener, at milliardstøtten kan resultere i, at der bliver sat færre varmepumper op i de danske hjem.

"Vi har at gøre med et marked i vækst, og som fortsat skal vokse kraftigt for at kunne sikre den grønne omstilling. Når man stiller oliefyrskunderne et tilskud på måske 30.000 kr. i udsigt, så skaber man en mekanisme, hvor når tilskuddet lukker, så gør markedet det også. I sidste ende betyder det paradoksalt nok, at vi kan ende med færre skrotninger af oliefyr som følge af støtten," siger Troels Hartung.

Bent Snedker, miljøkonsulent i Midtjysk El Center

Du vil jo føle dig som en idiot, hvis du ikke får tilskuddet

Et evolutionært problem

Argumentet om at den milliardstore støtte kan resultere i at færre skifter til varmepumper har ikke rod i den grønne omstilling, men i psykologi, hvor fænoment kaldes for loss aversion, hvilket frit oversat til dansk kan kaldes tabsangst.

Forsimplet forklaret omhandler fænomentet, at det føles værre at miste noget end at få noget. Det føles værre at tabe en tyver, end det føles godt at finde en tyver på vejen.

Derudover føles det værre at få stillet en tyver i udsigt, for derefter at få at vide man ikke må få den, end det føles aldrig nogensinde at få stillet tyveren i udsigt. Man har aldrig ejet tyveren, men det føles alligevel som om, at man har mistet den, når man ikke får den.

Erstat så tyveren i eksemplet med op til 37.000 kr. i skattefri støtte. For dem, som ikke kan få støtten, vil det føles som om, at de har mistet mange titusind kroner, hvis de køber en varmepumpe til normal pris.

Det forklarer Bent Snedker, miljøkonsulent i Midtjysk El Center. Han deler Tekniq Arbejdsgivernes frygt.

"25.000 eller 30.000 kr. er virkelig mange penge. Så det er klart, at når folk ved, at de måske kan få det tilskud, så vil de ikke købe til den normale pris. Du vil jo føle dig som en idiot, hvis du ikke får tilskuddet," siger han.

Midtjysk El Center havde et første halvår 2020 med rekordhøj omsætning, og Bent Snedker drømmer sig tilbage til tiden før milliardstøtten. Han er nemlig overbevist om, at der vil være mere gang i biksen uden støtten.

"Hvis vi regner baglæns på støtten, så kan vi se, at den vil blive givet til omkring 9.000 varmepumper om året fremadrettet. Det er meget færre, end hvad vi som branche havde forventet at installere i de kommende år. Med den nuværende ordning vil vi sandsynligvis se færre varmepumper end uden støtten," siger Bent Snedker.

Det mest positive, man kan sige, er, at puljen og den store bevågenhed har skabt stor PR

Martin Falch Rasmussen, direktør og medstifter af Enova A+

For høje tilskud

Ude hos montørerne havde man hellere set lavere tilskud til flere.

"Når jeg er ude og køre og taler med kunder, så er det i virkeligheden ikke tilskuddets størelse, der er det afgørende for beslutningen om at investere i en varmepumpe. Men når kunderne bliver stillet et stort tilskud i udsigt, så vil de naturligvis vente på, at de kan få det. I min verden ville det være 1.000 bedre, hvis tilskuddet eksempelvis var 10.000 kr. i stedet for 30.000 kr., så tre gange så mange kunne få tilskuddet," siger Bent Snedker.

I den anden ende af landet, på Østerbro i København, begyndte montørvirksomheden Enova A+ at regne tilskuddet ind i sine tilbud, da beløbene blev offentliggjort i sensommeren. Direktør og medstifter af Enova A+ beskriver tiden, op til at støtteordningen blev offentliggjort, som en "varmepumpe-eufori".

Men i dag, hvor puljemidlerne er blevet udmøntet, ser direktør og medstifter, Martin Falch Rasmussen, mere dystert på situationen.

"Hvis du spørger mig i dag, om jeg hellere havde været støttepuljen foruden, så er jeg i den nuværende situation ikke langt fra at sige ja. Vi havde i hvert fald som minimum haft et markant bedre efterår uden ordningen," siger direktøren, som i andet halvår 2020 har oplevet et nærmest helt dødt marked for eksekvering af ordre.

Enova A+ har nu oplevet, at 16 kunder har fået tilsagn om, at de vil modtage støtte til installation.

"Vil der komme færre varmepumper som resultat af støtteordningen? Det er godt nok svært at spå om, men med den vækst vi hidtil havde oplevet, kan jeg sige det sådan, at effekten af puljen i vores forretning sandsynligvis kommer til at være meget beskeden. Det mest positive, man kan sige, er, at puljen og den store bevågenhed har skabt stor PR og gjort varmepumper til et alment samtaleemne. Men over en milliard er godt nok et højt PR-budget til varmepumper," siger direktøren.

For tidligt at sige

Energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) noterer sig branchens bekymring om, at det høje tilskud til varmepumper kan bremse markedets organiske vækst og i værste fald resultere i færre varmepumper.

"Men ifølge Energistyrelsen er det endnu for tidligt at foretage præcise forudsigelser om, hvordan markedet udvikler sig. Klimaaftalen indeholder også andre tiltag, som vil fremme et skift til varmepumper – f.eks. sænkelse af elvarmeafgiften," skriver Dan Jørgensen til EnergiWatch.

Ministeren understreger også, at der løbende evalueres på puljen. Dan Jørgensen vil følge udviklingen tæt for at sikre, at montørernes frygt ikke bliver til virkelighed.

"Jeg vil følge udviklingen i forbindelse med de løbende afrapporteringer og derved sikre, at Bygningspuljen spiller positivt sammen med markedet for varmepumper. Vi forventer, at med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling, at der i 2030 vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000-170.000 gasfyr," skriver ministeren.

Første evaluering af puljen vil ske allerede i februar 2021 efter årets ansøgningsrunde.

Klogere tilskud

Hos Tekniq Arbejdsgiverne tvivler man på, at der vil blive solgt mange varmepumper uden tilskud. Derfor mener man, at der reelt sættes et loft på udviklingen.

"Selvfølgelig vil der være nogen, som køber en varmepumpevarmepumper uden tilskud. Men det vil givetvis være et fåtal, Så udformningen af puljen, som den er nu, er problematisk, og det er jeg sikker på, at politikkerne er opmærksomme på. Den logiske og simple løsning vil være flere midler, men der er også andre måder, man kan gøre det på," siger Troels Hartung:

"Det handler ikke nødvendigvis om flere midler, men om at udnytte den folkelige opbakning og benytte de eksisterende midler på klogere vis, så de stilles til rådighed, når danskerne viser villighed til at investere i den grønne omstilling."

En oplagt måde at sikre det på vil ifølge Tekniq Arbejdsgiverne være at fremrykke midlerne. Midlerne, som der blev ansøgt om i oktober, var eksempelvis et resultat af Energiaftalen fra 2018 og var oprindelig tiltænkt til 2021, men belv fremrykket på grund af interessen.

Næste år er bygningspuljen på 375 mio. kr., mens de resterende 1,26 mia. er fordelt frem til 2024.

"Udfasningen af oliefyr er en bunden opgave, så man kunne eksempelvis fremrykke de midler, så man kan imødekomme den store interesse. Langt størstedelen af omkostningerne ved udskiftningen af oliefyrene afholdes jo fortsat af slutbrugerne, og den opbakning fra befolkningen er helt nødvendig hvis vi skal nå i mål," siger Troels Hartung.

En anden måde at fordele midlerne på kunne ifølge Tekniq Arbejdsgiverne være en skarpere prioritering med fokus på CO2-udledning. I dag kan ansøgere til bygningspuljen nemlig ligeledes få tilskud til eksempelvis nye vinduer, så længe man samtidig udskifter olie- eller gasfyret med en varmepumpe.

Ifølge Tekniq Arbejdsgiverne betyder det, at man ikke får den maksimale CO2-reduktion ud af puljemidlerne.

"Det er jo rimeligt nok, at politikerne i en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt med midler på klimaområdet, prioriterer de indsatser, som giver de største CO2-besparelser," siger Troels Hartung.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Støttemilliard punkterede markedet for varmepumper i efteråret

Varmepumpe-salg er gået i stå: Energistyrelsen er stopklods

Fjernvarmen frygter fravalg på grund af teknikalitet

Pulje til udskiftning af olie- og gasfyr er allerede tømt for i år

Relaterede