CleantechWatch

Dansk Erhverv kræver skattelettelser for grønne afgifter i ny reform

Erhvervsorganisationen foreslår i nyt reformudspil blandt andet en klimaafgift for virksomheder – men det skal modsvares af tilsvarende lettelser i selskabsskatten, ligesom CO2-tunge erhverv skal kompenseres.

Foto: Jonas Olufson

Ingen klimaafgift uden kompensation.

Det er hovedbudskabet i et nyt forslag til en grøn skattereform, som Dansk Erhverv har fremlagt tirsdag.

Organisationen vil indføre klimaafgift fra 2024 på 180 kr. pr. ton CO2e for de fleste virksomheder – en pris, der gradvist skal opjusteres frem mod 2030. Til gengæld skal energiafgifterne halveres, mens selskabsskattesatsen gradvist skal sænkes med tre procentpoint til 19 pct. frem mod 2024.

"I dag er det ikke alle steder, der er nævneværdige omkostninger ved at forurene. Det betyder, at grønne løsninger har svært ved at konkurrere med sorte løsninger. Det skal der laves om på," siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv til organisationens hjemmeside

Han betoner dog vigtigheden af, at "grønne og bæredygtige forretninger forbliver en god investering."

"Konsekvensen ved en alt for hård omstilling kan i værste fald koste udflytning af arbejdspladser. Det skal vi naturligvis undgå, og derfor ønsker vi at gøre det attraktivt at ændre fokus fra sort til grøn produktion,” siger Brian Mikkelsen.

Klimaafgiften skal i Dansk Erhvervs forslag sikre princippet om, at forureneren betaler. Ifølge forslaget skal der dog gives et bundfradrag for "særligt konkurrenceudsatte brancher med stor udledning af drivhusgasser."

Ellers "bliver det uden Dansk Erhverv," som der står.

Forslaget kommer få uger efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) på netop Dansk Erhvervs årsmøde ellers nedtonede brugen af afgifter som værktøj til vejen mod målet mod 70 pct. reduktion i 2030 til fordel for teknologiske løsninger.

Klimamålet kan, sagde hun, kun "lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret," sagde statsministeren, der altså nu kan se erhvervslivet selv bringe klimaafgifter i spil.

Dansk Erhvervs skattereform vil ifølge organisationen være underfinansieret i de første år, men være provenuneutral 2030.

Den grønne omstilling vil slå et stort milliardhul i statskassen 

Simon Kollerup lover "kloge og risikovillige investeringer" for Fremtidsfondens millarder 

DI håber på risikofyldte investeringer fra grønne fondsmilliarder 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job