Global opvarmning har mange afledte konsekvenser. Eksempelvis peges der på klimaforandringerne som årsag til, at den frygtede barkborebille i stigende grad raserer skove ikke mindst i dele af USA og Centraleuropa, hvor især Tjekkiet, Østrig og Tyskland er hårdt ramt. Analysehuset FEA vurderer, at billerne har taget livet af mere end 270 mio. m3 centraleuropæisk træ i perioden 2017-19.

Foruden en klima- og biodiversitetsmæssig er det også en økonomisk katastrofe for landene. Den tjekkiske træindustri vurderede, at den tabte indkomst for landets skovejere sidste år var på 40 mia. koruna (11,3 mia. kr.). Men hvor træet ikke når at vokse op til at kunne blive til møbler eller andre kvalitetsprodukter, så kan det bruges til biomasse.

For første gang skal inficeret træ således anvendes i biomassekedlerne på Amagerværket. Det københavnske forsyningsselskab meddeler, at det "nu hjælper Hofor de tyske skovejere, Tyskland som sådan og klimaet ved at købe en del af de døde, tyske træer".

Økonomisk fordel

Selskabets chef for indkøb af biomasse, Michael Schytz, vil ikke sige præcis, hvor mange ton, der er købt, men slår fast at det er en "pæn del" af selskabets årlige forbrug.

"Vi regner med, at det bliver mere end 10 pct. af det samlede forbrug, der lige nu er på omkring 1 mio. ton," siger indkøbschefen.

Når Hofor trods sygdommens hærgen gennem flere år først nu køber inficeret træ, skyldes det, at skovejerne hidtil har kunnet afsætte træerne til savværker og papirmøller. Først nu er kvaliteten så lav, at det kan bruges til biomasse. Med andre ord er prisen nu nede på et niveau, hvor Hofors proklamerede hjælp til de tyske skovejere også er en økonomisk hjælp til varmeforbrugerne i hovedstadsregionen.

"Prisen er på niveau med det, vi ellers ser i markedet i øjeblikket. Eller en lille smule under, så der er en økonomisk fordel i at gøre det her for os," siger Michael Schytz.

Bekymret for forhandlinger

Imidlertid frygter Hofor for, at import som denne ikke vil være mulig i fremtiden. Aktuelt pågår politiske forhandlinger om en biomasselovgivning, hvor regeringen har lovet en opstramning af kravene til bæredygtighed. Mens der i den seneste tids omfattende dækning af energiteknologien bl.a. har været argumenteret for begrænsninger på, hvor tykke træstammer, der må hakkes til flis, og hvorfra i verden de må importeres fra.

Det mener forsyningsselskabet imidlertid ikke er hensigtsmæssigt.

"Det er vigtigt ikke at træffe politiske beslutninger, der forhindrer biomassesektoren i at bidrage til en løsning som den aktuelle, f.eks. ved at fastsætte alt for rigide regler for dimensioner på stammer eller områder, hvorfra man må importere biomasse," lyder det fra Hofor.

Hofor er selv blevet kritiseret for, hvor dele af importen kommer fra. Hvor selskabet i 2016 kun købte træ fra Estland og Letland, er porteføljen i de seneste år vokset markant til også at omfatte f.eks. Rusland og USA, mens der sidste år blev brændt biomasse af fra ti forskellige lande. Heriblandt træ fra den brasilianske delstat Amapá, der blev anklaget for ikke at være bæredygtigt. Noget Hofor dog selv afviste.

Michael Schytz medgiver dog, at han ikke har hørt nogen kræve, at der ikke må importeres biomasse fra Tyskland eller de øvrige ramte lande i Centraleuropa.

"Ikke mig bekendt. Men det vi er bekymret for, og som har været fremme under forhandlingerne, er især ønsket fra visse sider om at få begrænset dimensionerne på det træ, der kan anvendes til biomasse. F.eks. at stammerne ikke må have en diameter på mere end 20 centimeter," siger han.

"Hvis man sætter den type begrænsninger, så kan vi f.eks. ikke tage det sygdomsramte træ. Så har skovejerne ikke noget alternativ til at lade det ligge – eller eventuelt brænde det af i store bunker."

Kritikere mangler forståelse

Brugen af træstammer til biomasse er omstridt. I sidste måned var en række estiske milljøorganisationer blandt afsenderne på en appel til den danske regering om at reducere importen fra det baltiske land – der har Danmark som største eksportmarked for biomase – bl.a. med henvisning til en påstand om, at den største træpilleproducent, Graanul, anvender hele stammer i produktionen.

Imidlertid har Nepcon, der bl.a. certificerer biomassens bæredygtighed pointeret, at esternes anke er overdrevet. Mens Hofos indkøbscehf slet ikke mener, at det giver mening at sætte en begrænsning på, hvor tykke stammer der må importeres som biomasse. For den almindelige markedsdynamik medfører, at det altid kun vil være træ uden anden anvendelse, der finder vej til kedlerne.

"Det vigtige er, at det er et lavkvalitetsprodukt. Hvis en jordejer har et skævt træ, så kan han ikke sælge det til savværker og papirmøller. Det samme gælder, hvis træet er sygt," fastslår Michael Schytz, der mener, at biomassekritikerne har huller i deres argumentation.

"De har i hvert fald ikke altid en forståelse for, hvordan skovindustrien virker."

Det gælder også for den stigende danske import af biomasse fra lande uden for Europa. F.eks. er det ikke mere miljøbelastende at skibe træpiller over Atlanten end den noget kortere distance over Østersøen fra Baltikum. For når der importeres langvejs fra, så sker det i langt større mængder på langt større fartøjer, og "når først et skib er oppe i fart, så bruger det ikke så meget brændsel", konstaterer indkøbschefen.

Danmark skal ikke gå forrest

Derfor håber han også, at partierne vil være varsomme med at blive for stramme, når den første deciderede lov om biomasse skal vedtages.

"Det er rigtigt positivt, at politikerne kigger på det. Men det er vigtigt for os, at der laves regler på niveau med markedet, så Danmark ikke går enegang og lavere meget strammere regler end andre lande," siger han.

"Det vil i så fald kun betyde, at det bliver meget dyrere at skaffe biomasse, og at forsyningssikkerheden sættes over styr. For det vil medføre, at vi får et meget mindre marked at agere på, hvilket vil betyde større risiko i tilfælde af f.eks. en mild og mudret vinter i de lande. Så det er vigtigt for os, at der bliver lavet en lovgivning, der giver alle i industrien lov til at drive deres forretning optimalt."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie Energiwatch)

Internationale miljøorganisationer skuffet over Danmarks klimalov

EL vil stoppe import af biomasse – men arvtager mangler