CleantechWatch

Danmarks næststørste CO2-udleder vil forlænge brug af kul

Nordic Sugar, Danmarks næststørste udleder af CO2, har søgt om dispensation til at fortsætte fyring med kul og svær brændselsolie på sin fabrik i Nakskov i en overgangsperiode, skriver Politiken Miljø & Klima med henvisning til aktindsigt.

Nordic Sugars planer om at forlænge fyring med kul og HFO på fabrikken i Nakskov og samtidig fremrykke overgangen til gas i Nykøbing Falster bliver samlet set positiv på klimakontoen, mener adm. direktør Jesper Thomassen. | Foto: Peter Hove Olesen

Mens EU kræver omstilling til renere teknologier ved udgangen af 2021, vil Nordic Sugar – Danmarks næststørste CO2-udleder – have dispensation til at fortsætte fyring med kul og det svovlholdige brændselsolie, HFO, på sin fabrik i Nakskov i endnu et år. Det skriver Politiken Miljø & Klima med henvisning til en aktindsigt hos Miljøstyrelsen.

Anmodningen skal ifølge Nordic Sugar ses i lyset af, at Seas-NVE og Nature Energy i januar annoncerede planer om at få koblet Lolland-Falster på gasnettet i 2023, hvilket giver mulighed for at fremrykke overgangen til gas på Nordic Sugars anden fabrik i Nykøbing Falster med to år.

"Man kan sige, at vi vil have lov til at være sort et ekstra år i Nakskov mod, at vi i Nykøbing Falster bliver grønnere 2-3 år tidligere ved at skifte til gas med stor gevinst for miljø og klima," siger Nordic Sugars adm. direktør, Jesper Thomassen, til Politiken Miljø & Klima.

Nye millioner til grøn teknologi: Aalborg Portland klar til at teste CO2-fangst

Aalborg Forsyning øger andel af overskudsvarme markant 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job