CO2-udledningen skal reduceres. Og bæredygtighed skal indtænkes i det daglige arbejde.
På den måde skal den danske udenrigstjeneste inden for fem år blive en af verdens fem mest bæredygtige af sin slags.
Det er det overordnede mål for udenrigstjenestens nye bæredygtighedsstrategi. Den præsenterer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Rasmus Prehn (S) tirsdag.
"Vi skal se hele vejen rundt. Hvordan vi opvarmer ministeriet, hvordan vi bruger strøm og energi. Det handler også om vores hverdagshandlinger. Man kan cykle, man kan tage trappen, man kan drikke postevand frem for sodavand. Det bliver en meget bredspektret indsats," lyder det fra udviklingsministeren.
Udenrigsminister Jeppe Kofod fremhæver, at man i bygningen allerede har skiftet al lys til LED og udskiftet udluftnings- og varmesystemer. Al engangsservice i bygningens kantine er også biologisk nedbrydeligt, lyder det.
Strategien for bæredygtighed er en del af Udenrigsministeriets grønne pakke. Den blev offentliggjort tidligere på måneden. Det skete samtidig med udnævnelse af Tomas Anker Christensen som klimaambassadør.
Han er i dag ambassadør i Kairo, Egyptens hovedstad. Tidligere har han været topdiplomat i FN med fokus på netop klima.
Danske klimaløsninger skal spredes ud i hele verden. Og det er derfor, at klima og bæredygtighed fremover skal være mere styrende for store dele af både udenrigs-, handels- og udviklingspolitikken.
"Skal vi redde klima og miljø, er det ikke nok at gøre noget her i Danmark. Vi vil gøre Europa til en klimaunion, men selv hvis vi blev klimaneutrale i Europa, er det ikke nok. Når vi er ude i verden med danske løsninger, klimaambassadører og klimafrontposter, så kan vi rykke hurtigere, og det skal vi," siger Jeppe Kofod.
Foruden en strategi for bæredygtighed og udnævnelsen af en klimaambassadør har Udenrigsministeriet oprettet et nyt grønt kontor for diplomati og eksport samt udnævnt 15 ambassader som nye såkaldte klimafrontposter.
De 15 ambassader ligger i lande, der er store udledere af CO2. Det er lande såsom Kina og Indien, vækstlande som Indonesien og Sydafrika og ved store organisationer som FN (New York), EU (Bruxelles) og Verdensbanken (Washington).
De 15 ambassader skal sikre, at klimaet bliver tænkt ind i både dansk bistand og eksporthjælp.
Det er første gang, at Udenrigsministeriet får en strategi for bæredygtighed. Den er blevet til i forlængelse af regeringens ambition om en reduktion på 70 procent af udledningen af drivhusgasser i 2030.
FN-veteran udnævnt som ny klimaambassadør
Udviklingsminister vil sætte turbo på danske klimaløsninger
Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer
Mere fra CleantechWatch
Re-Match relancerer børsambition med øget dækning fra kerneinvestorer og 15 nye
Kapitalfonden Nordic Alpha Partners går atter i markedet med genanvendelsesvirksomheden, hvis børsambitioner blev sat på pause i september. De prominente kerneinvestorer er fortsat med, men beløbet, virksomheden vil rejse, er blevet mindre. Opdateres.
EU-lande foreslår længere deadline på cybersikkerhedskrav til erhvervslivet
Står det til ministre fra EU's medlemsstater, skal alle lande – og dermed erhvervslivet, herunder affaldshåndteringsvirksomheder – have seks måneder ekstra til at efterleve de kommende krav fra EU's omfattende cybersikkerhedsrevidering. "Indsatsen er høj," siger slovensk formand.
Brancheorganisationer går sammen om advarsel mod effekter af nulemissionszoner
Blandt andet turistbusser og lastbiler vil få det svært med regeringens og støttepartiernes plan om nulemissionszoner, skriver flere brancheorganisationer i fælles opråb.
Dansk CO2-lager kan køre på maksimum fra dag et
Total Energies ser ikke noget behov for at demonstrere CO2-lagring under Harald-feltet, men vil starte lagringen i fuld skala, hvis Bifrost-projektet bliver en realitet. Lige nu afhænger meget dog af to forestående begivenheder: Præsentationen af en politisk strategi og tildelingen af EUDP-midler.
Fjernvarmeværker får millioner for at etablere varmepumper
Energistyrelsen har tildelt 26,2 mio. kr. i støtte til otte fjernvarmeværker, der frem mod 2022 vil etablere varmepumper, der skal fortrænge kul, olie og naturgas i varmeforsyningen.
