Aalborg Portland skal stå i spidsen for nyt klimapartnerskab

Regeringen forventer at oprette op mod 15 klimapartnerskaber med industrien, der skal bidrage til at nå målet om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Aalborg Portland kommer til at stå i spidsen for det første partnerskab, der har fokus på den energitunge produktion. Andre klimapartnerskaber præsenteres senere. Det skriver Børsen.
Selvom en virksomhed som Aalborg Portland udleder rigtig meget CO2, mener Managing Director i Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, at de energitunge virksomheder godt kan bidrage til at nå reduktionsmålet.
"Et godt eksempel er overskudsvarme. Det er den billigste måde for samfundet at opnå en CO2-reduktion på. Problemet er, at når vi gør regnskabet op, og vi afleverer overskudsvarme, får vi ikke kredit for den CO2. Men det vil bidrage til en kraftig reduktion i samfundet. Så i partnerskabet skal vi diskutere, om man udover selv at reducere emissioner kan hjælpe andre til at reducere deres," siger Michael Lundgaard Thomsen til Børsen.
Han ved endnu ikke, hvilke virksomheder der kommer til at indgå i partnerskabet for den energitunge produktion, men forventer, at det bliver nogle inden for procesindustrien - såsom Rockwool og teglværker.
Miljø er både en hindring og en mulighed for FLSmidth
Aalborg Portland tager til genmæle – udleder mindre CO2 per ton cement
Industriens største CO2-udleder halter efter på grøn omstilling
Relaterede artikler:
Miljø er både en hindring og en mulighed for FLSmidth
For abonnenter