Ti styk hvert sekund.

Så mange airconditionanlæg regner Det Internationale Energiagentur (IEA) med, at der gennemsnitligt bliver solgt over de næste 30 år.

Allerede i dag sluger klimaanlæggene omkring ti procent af verdens samlede energiforbrug. Udledningen af drivhusgasser fra køling risikerer at stige 90 procent frem mod midten af det nuværende århundrede.

Den voksende efterspørgsel på at blive kølet ned risikerer derfor paradoksalt nok at føre til yderligere opvarmning af Jorden, hvis energien kommer fra fossile brændsler som kul og olie, der udleder klimaskadelig CO2.

Og yderligere global opvarmning ventes igen at føre til flere og kraftigere hedebølger og dermed øge behovet for aircondition.

Globale temperaturstigninger fører ifølge klimaforskere til flere hederelaterede dødsfald. Samtidig betyder det en nedgang i produktiviteten blandt arbejdere i de varmeste lande.

FN-tal peger på, at godt en milliard mennesker mangler adgang til køling. 

Det kan være i form af aircondition i deres hjem. Men tallet omfatter også de steder, hvor befolkningen ikke har køleskabe til at holde maden fri for bakterier eller sikre holdbarheden af medicin.

Problemet er størst i dele af Asien og Afrika. I befolkningstunge lande som Kina og Indien venter IEA en eksplosiv stigning i efterspørgslen på at blive kølet ned. Her vælger en voksende middelklasse typisk at købe de billigere anlæg, som sluger langt mere strøm end de mest effektive anlæg.

Hvordan vi mindsker kølingens bidrag til den globale opvarmning, er et af de spørgsmål, som den danske regering er i spidsen for op til mandagens klimatopmøde i New York.

Et af de konkrete tiltag er en såkaldt "Cool Coalition". Det er et samarbejde mellem lande, virksomheder og organisationer, der arbejder for mere energieffektiv køling.

Klimastrejken er nået helt ind i bestyrelseslokalet

Øjnene hviler på verdens største CO2-synder før klimatopmøde