CleantechWatch

FLSmidth er involveret i sag om korruption for millioner

Industrivirksomhed FLSmidth indrømmer at have betalt penge under bordet i en kriminalsag i Tunesien, der i 2019 førte til fængselsstraf til bl.a. en medarbejder fra hovedkontoret i Valby. Sagen stammer fra 2010.

Foto: Morten Schärfe

Den børsnoterede industrivirksomhed FLSmidth indrømmer at have betalt penge under bordet i en kriminalsag i Tunesien, der i november 2019 resulterede i fængselsstraffe til blandt andet en medarbejder fra FLSmidths hovedkontor i Valby.

Det skriver Jyllands-Posten torsdag.

Sagen stammer fra 2010, da FLSmidth og den tyrkiske entreprenørkoncern Prokon-Ekon indgik kontrakt med Carthage Cement i Tunis om at bygge en cementfabrik til 281 mio. euro. En tunesisk domstol fandt det bevist, at FLSmidth og Prokon-Ekon accepterede en hemmelig aftale om at overfakturere Carthage Cement med 30 mio. euro svarende til omkring 225 mio. kr., som efterfølgende skulle udbetales til de to Carthage-ejere, Lazhar Sta og Belhassen Trabelsi.

Efter aftalens indgåelse blev Carthage Cement børsnoteret, og da en revolution i 2011 bragte styret til fald, overtog den tunesiske stat virksomheden.

Den nye ledelse opdagede sagen, der i november udløste domme på fem års fængsel til seks personer, herunder Trabelsi, Sta og FLSmidth-medarbejderen.

Under sagen blev det hævdet, at overfaktureringen var fordelt med 2 mio. euro til FLSmidth og 28 mio. euro til Prokon-Ekon.

Sidstnævnte har ingen kommentarer, men FLSmidth bekræfter, at to medarbejdere under forhandlingerne accepterede at lave en overfakturering for 2 mio. euro for derefter at videreføre pengene.

"Det var en klokkeklar fejl," siger Fleming Voetmann, vice president i FLSmidth med ansvar for kommunikation og marketing.

De to medarbejdere fik en advarsel og er stadig ansat. Kun den ene har været omfattet af straffesagen i Tunesien.

Overskud og ordreindgang skuffer i FLSmidths fjerde kvartal 

Mere fra CleantechWatch

Dansk CO2-lager kan køre på maksimum fra dag et

Total Energies ser ikke noget behov for at demonstrere CO2-lagring under Harald-feltet, men vil starte lagringen i fuld skala, hvis Bifrost-projektet bliver en realitet. Lige nu afhænger meget dog af to forestående begivenheder: Præsentationen af en politisk strategi og tildelingen af EUDP-midler.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job