Ib Enevoldsen, hvordan er du endt du i din nuværende stilling?

"Jeg er uddannet civilingeniør og har en ph.d. fra Aalborg Universitet i strukturel sikkerhed. Jeg kom til Rambøll i 1995 som specialist på baggrund af mit forskningsfelt, hvor jeg arbejdede der i nogle år med mit forskningsområde, og så blev jeg givet noget ansvar for forretning og mennesker. Det betød, at jeg begyndte at interessere mig meget mere for forretningsudvikling, tværgående samarbejde og kunder. Jeg blev afdelingsleder, hvilket er en vigtig stilling, for det er dem, der har referencepunkterne til de ansatte, og så blev jeg direktør i 2010."

Hvorfor er du indenfor dette område?

"Jeg er vokset op på landet, så de uddannelser, der gav mening for mig, var professionsuddannelser. Jeg spekulerede ikke i filosofi og økonomi og havde mange tømrere i familien. Men jeg var god til matematik, så jeg blev en mønsterbryder ved at søge en anden vej. Jeg er typen, der kan interessere mig for hvad som helst, jeg læser om."

Hvorfor er dit arbejdsområde vigtigt?

"Fordi mange af de udfordringer, vi står over for, er at sikre blandt andet klimatilpasning og biodiversitet, og det kræver en masse teknisk og procesmæssig indsigt. Den viden sidder vi med, og den skal vi bidrage med."

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

"Det, som giver mig mest energi, er, når vi lykkes med de projekter vi har gang i med vores kunder. Når vi er ude ved en skole eller kulturbygning, er det fedt at se, hvor mange der får gavn af vores arbejde. Det er kernen af, hvorfor jeg arbejder med dette felt."

Hvad er det værste ved dit arbejde?

"Jeg har problemer med, når ting bliver for politiske. Det spænder ben for processen, og vi kommer til at tale om det forkerte. Jeg oplever ikke altid tilstrækkelig stor interesse for at forbinde det politiske til de rette tekniske og langsigtede løsninger, og fagfolk bliver ikke taget nok med på råd. Noget andet er, at jeg i mit job i begyndelsen skulle vænne mig til, at ud af alle de tilbud, man giver til kunder, vinder man cirka kun en tredjedel. Det kan godt være hårdt i begyndelsen, men man bliver robust."

Møder du nogle fordomme?

"Jeg oplever ind i mellem den fordom, at vi er for teknokratiske. Det kunne ikke være mere fjernt fra virkeligheden. Hvis man skulle sætte en overskrift på vores hverdag, så er det samarbejde, diskussion, involvering – vi ligger langt mere ovre i disse processer end det tekniske. Jeg oplever også, at der kan være en fordom om, at det er svært at blive ingeniør, eller at det er kompliceret stof at arbejde med, og derfor søger folk ikke den vej. Det betyder, at der bare i København er 8.800 nyuddannede akademikere, der er arbejdsløse, mens vi står og har meget stort behov for ingeniører, og det er en stor udfordring. Det gør mig ked af det, at folk, der har læst i fem år, ikke kan få et arbejde. Det er forfærdeligt."

Hvis du var klima-, energi- og forsyningsminister, hvad ville du så gøre som det første?

"Jeg ville indføre CO2-afgift i forbindelse med den grønne omstilling, da det vil være en stærk motivation. Jeg ville bruge alle pengene, der kom ind på CO2-afgiften til at give til de firmaer, der investerer i at reducere CO2. Målet er, at CO2-afgiften skal forsvinde og ikke gå til at finansiere velfærdsstaten – på den måde er vi fokuserede på, hvad der er opgaven. En anden ting, jeg ville lave om på, er, at alle offentlige udbud skal indeholde klimakrav."

Hvad savner du inden for dit fag?

"Større politisk indflydelse. Det er mange år siden, at jeg har set ingeniører i Folketinget. Det er underligt, at der ikke er nogle fagfolk helt med inde i maskinrummet."

Hvad er jeres største udfordring?

"Det er indiskutabelt, at målet må være, at vi skal skabe en bæredygtig verden. Det fylder det hele, og CO2-reduktion er bare en trædesten. Vi har nu opbrugt alle ressourcerne for dette år, så det er en matematisk sandhed, at det er et kæmpe problem. Det er mit fag og teknikernes vigtigste opgave at bidrage til at komme med ideerne, der skubber i den rigtige retning. Vi skal tage samtalen med politikerne, hvilket vi i høj grad forsøger at gøre, når vi siger, der skal være energimærker i byggebranchen og miljøvaredeklarationer på alle materialer, vi skal genbruge, vi skal måle på CO2-afgifter, at vi vil have livscyklusanalyser og så videre."

Hvad er din faglige kæphest?

"Jeg har nok en stald af heste. Men jeg er kommet frem til, at min tilgang til projekter er: Why, what, how, who. Det er forskellen mellem at være problemorienteret og at være opgaveorienteret. Der er stadig nogle, der begynder at løse opgaverne, og når de er løst, bliver de sat sammen, uden at det er sikkert, at det passer til den helhed, vi i virkeligheden gerne vil opnå. Så med det der "why" skal forstås det problemorienterede, så vi kigger på, hvad vi gerne vil opnå, før vi kaster os over opgaven. I politik er det ofte "who" først, hvor man tænker på, hvem der har indflydelse, hvilket er noget bras, hvis målet er at nå den bedste samfundsmæssige løsning. Dernæst er det "what", hvor vi så kigger på, hvad vi taler om. "How" er, hvordan vi organiserer det, og "who" kommer så til sidst, hvor vi finder de bedste mennesker til at løse det."

Hvordan vil du beskrive din ledelsesstil?

"Det er en blanding. Den er medmenneskelig, men utålmodig, ambitiøs og italesættende. Jeg prøver gennem samtale at få folk med, og har et stort ønske om, at jeg opleves som motiverende."

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

"Jeg er analytisk og tænker meget over tingene, så når jeg skal implementere noget, skal jeg huske, at den proces, jeg har haft, har andre jo ikke haft. Når jeg begynder at forklare om initiativer, kan jeg risikere, at nogle af de ting, jeg siger, oplever jeg som værende totalt logisk, men det er ikke sikkert, andre gør det. Så jeg skal huske at sørge for at få andre med. Jeg er stor fan af Kierkegaards "Før jeg skal fortælle dig, hvor du skal hen, skal du fortælle mig, hvor du er"."

Hvilken anden branche kan din branche lære noget af?

"Der, hvor, jeg tror, vi skal se hen, er på it-branchen. Vi skal digitalisere mange processer i ingeniør-, arkitekt- og rådgiverbranchen, og det er interessant, at se, at it-branchen er noget bedre til at tage penge for det, de laver. Vi kører i rådgiverbranchen med overskudsgrader på 5 pct., hvilket ikke er meget, så vi kunne godt bruge at forstå bedre, hvordan man arbejder med digitalisering og skaber forretning på det."

Hvilke mennesker i din branche har inspireret dig?

"Jeg vil især pege på de to ledere, som vi har haft i Rambøll. Den ene er Flemming Bligaard Pedersen og den anden er Robert Arpe. Førstnævnte har lavet strukturen i det Rambøll, vi kender i dag, og sidstnævnte er formand for Rambøll fonden. Det, jeg forbinder dem med, udover ambition, er værdibaseret ledelse. At man skal være ordentlig. Robert sagde engang til mig, at værdibaseret ledelse, oplever du først, når du har taget en beslutning, der har kostet dig penge. Forstået på den måde, at man kunne have taget en lettere beslutning og tjene flere penge, hvis det værdibaserede ikke var helt i orden."

Hvilke skæve eller anderledes erfaringer har du gjort dig i din branche?

"Jo ældre jeg bliver, jo mere bliver jeg opmærksom på, at vi som mennesker er uperfekte, og vi skal hjælpe hinanden. Vi skal lytte til andre og acceptere, at vi ikke mener det samme. Jeg oplever et stort behov for perfektion i dag, og det lykkes vi kun med, hvis vi hjælper hinanden."

Hvilke bedrifter står mest frem i din erindring?

"Eksternt er det ved at positionere Rambøll mere i markedet som en virksomhed, der har meninger, og her ønsker jeg at bidrage. Internt har vi et mantra, der hedder "fælles projekter er vigtigere end egne projekter", som går på, at mennesker automatisk laver siloer, hvis man ikke gør noget ved det kulturelt, og der er vi meget opmærksomme på at skubbe den anden vej. Omvendt er noget af det, jeg er mindst stolt af, at vi internt nogle steder har svært ved ansætte medarbejdere, der ikke taler dansk, og her synes jeg, at vi skal blive bedre."

Hvad er det vigtigste at fokusere på i fremtiden?

"Det, der overskygger alt, er at skabe en bæredygtig fremtid. Og det er svært. Jeg er da også glad for min bil, og jeg tror desværre ikke, vi forstår, hvor alvorligt det er. Men jeg vil være optimistisk og sige, at vi når og skal finde en løsning."

Meldgaard-direktør: Familieforetagendet må aldrig gå ud over familien 

Direktør for Marius Pedersen: "Jeg bryder mig ikke om illoyalitet over for firmaet" 

Direktør for SK Forsyning: Sats på brint og drop varmepumperne 

Direktør for Viegand Maagøe: Coronakrisen har vist, at vi kan håndtere en krise globalt 

Fortum-direktør vil brande sin branche som uundværlig 

Hofor-direktør vil gerne prale lidt mere 

Biofos-direktør: Ryd op i lovjunglen, så vandsektoren kan udvikle sig 

Direktør for Odense Renovation møder stadig folk, der tror, at al affaldet brændes af