Gamle luftfotos hjælper med at kortlægge generationsforureninger

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret gamle luftfotos, som nu kan gøre det endnu nemmere for rådgivende ingeniører at kortlægge generationsforureninger og andre forureninger.
Gamle luftfotos har været brugt til at kortlægge forurening ved Grindstedværket. | Foto: Lars Skaaning
Gamle luftfotos har været brugt til at kortlægge forurening ved Grindstedværket. | Foto: Lars Skaaning

Gennem en omfattende digitalisering af millioner af gamle luftfotos har Det Kongelige Bibliotek gjort det nemmere for rådgivende ingeniører og andre fagfolk at kortlægge gamle forureninger som for eksempel fra Grindstedværket.

Det skriver DR.

"Ved normale forureninger er det et afgrænset område, hvor man for eksempel har arbejdet med kemikalier og spildt det. Her har vi et stort areal på måske 15-20 hektar, og det, at der ligger tromler over det hele, fortæller os, at det er hele arealet, der kan være forurening på," siger civilingeniør i Region Syddanmark, Jørn K. Pedersen, til DR om kortlægningen af forureningen ved Grindstedværket.

I rådgivervirksomheden DJ Miljø & Geoteknik har man også glæde af de gamle luftfotos. Her laver man blandt andet miljøundersøgelser af grunde forud for byggeri, og via de digitaliserede luftfotos, kan man se, hvordan et område har udviklet sig, hvor der har ligget bygninger og hvornår eller hvordan eksempelvis kemikalier blev opbevaret, fortæller partner og teamleder Søren Bomholt til DR.

Ny direktør i Dansk Miljøteknologi vil gøre erhvervspolitikken mere grøn

Fortums sandrenseanlæg kan fjerne forurening fra Høfde 42 

Oprydning efter ti største forureninger vil koste 2,7 milliarder 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også