CleantechWatch

Quantafuel-partner sætter turbo på målsætning for CO2-neutral produktion

Tyske BASF, der blandt andet samarbejder med pyrolysevirksomheden Quantafuel, har med målsætning om at producere CO2-neutralt inden 2050 sat turbo på strategi fra 2011.

"Mange bæredygtige applikationer ville ikke være mulige uden kemi," siger adm. direktør i BASF Norden og Baltikum Mark Meier og nævner elektriske biler som et eksempel, hvor BASF’s produkter både indgår i batterier og i de lettere materialer, der gør, at bilerne udleder mindre CO2. | Foto: BASF/PR

Verdens største kemivirksomhed BASF vil producere CO2-neutralt i 2050 og samtidig ændre porteføljen, så produkterne primært understøtter den grønne omstilling, lyder det fra virksomheden, efter at den har sat skub i en grøn strategi fra 2011.

Det skriver Ingeniøren.

BASF vil dermed have, at de produkter, virksomheden producerer, skal være miljømæssigt sikre, accepterede af samfundet og gangbare økonomisk, hvilket betyder, hvis treenigheden er på plads, at kemi på flere måder kan være med til at fremme en bæredygtig fremtid, lyder det fra Mark Meier, der er adm. direktør i BASF Norden og Baltikum. 

"Det tog tid at definere, hvad det betød for os at 'skabe kemi til en bæredygtig fremtid', som visionen lød i 2011, men det er stadig den strategi, vi styrer efter," siger Mark Meier til Ingeniøren.

Overordnet arbejder BASF på tre fronter i forhold til grøn omstilling: Ved at fremme bæredygtige produkter, ændre hele produktionen for at reducere CO2-udledningen og endelig ved at udtrykke det hele gennem hvert produkts miljøaftryk.

BASF har 240 fabrikker og 45.000 produkter og fremstiller blandt andet nye produkter af pyrolyseolie, som virksomheden aftager fra norske Quantafuel.

Quantafuel-partner bekræfter opskruede forventninger i halvårsrapport 

Kemikoncernen BASF leverer solidt regnskab og hæver forventninger 

Kemikoncern jublede over "blåstempling" af kemisk genanvendelse – men intet har ændret sig 

Teknologien har været klar i 30 år – derfor satser BASF på kemisk genanvendelse nu 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs