En del af Watch Medier

CleantechWatchsøndag5. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
23.06.2021kl. 11.12

Nyt liv til udslidte fodboldbaner: Re-Match udvider i USA og Europa

Tidligere Genan-mand har i virksomheden Re-Match knækket koden til at genanvende udtjente kunstgræsbaner. Metoden er patenteret og giver ifølge adm. direktør "monopol på markedet i hvert fald de næste 15 år".
Foto: Re-Match / PR
af SIMONE JAROLICS

Mens EM-landsholdene i disse dage ruller sig ud på de europæiske fodboldarenaer, er danske Re-Match i færd med at udrulle sin kerneforretning, der er grøn i flere henseender.

Uden brug af kemikalier giver den Herning-baserede virksomhed nyt liv til udslidte kunstgræsbaner, der bruges ved sportsanlæg til blandt andet fodboldbaner. Grønne baner, der ellers var viet til et liv på deponi eller afbrænding med dertilhørende klimabelastning, forklarer adm. direktør Nikolaj Magne Larsen til CleantechWatch.

"Vi har fundet et hul i markedet, hvor der ikke er andre," lyder det selvsikkert fra direktøren, der mener at kunne erstatte originalproduktionen med sine genanvendte kunstgræsbaner.

En enkelt bane fylder ti lastbiler, består af plastik svarende til 1,4 mio. plastikposer og kan igennem genanvendelse spare miljøet for 400 ton CO2 samt 250 ton affald, ifølge beregninger fra Re-Match.

"Samtidigt er vi i gennemsnit billigere end de originale løsninger, så vores argumenter ligger ret godt for os. Derfor har vi fået en rigtig god markedsandel i Norden, som vi vil udbrede til andre lande," siger Nikolaj Magne Larsen.

Processen er også patenteret i 40 relevante lande for kunstgræs, herunder flere i Europa samt USA, og Re-Match kommer af den grund til at have monopol på markedet i hvert fald de næste 15 år, ifølge den adm. direktør.

Et marked, der i løbet af 2020 bestod af 14.000 udslidte kunstgræsbaner på verdensplan, mens der blev installeret 42.000 fodboldbaner af kunstgræs – dermed nærmest uudtømmeligt, hvis man spørger Nikolaj Magne Larsen.

Der er meget klarhed over, hvor stort markedet er – vi skal jo stadigvæk arbejde os igennem de baner, der skal bortskaffes de næste ti år.

Nikolaj Magne Larsen, adm. direktør i Re-Match

Og udvikler skarpe hoveder innovative løsninger til erstatning af kunstgræs, har virksomheden fortsat ti år til at omstille sin produktion, lyder det.

"Vi ved, hvor mange blev installeret i slutningen af 2010'erne, så vi ved også, hvor mange vi kan behandle om ti år, og hvor vi bør placere en fabrik. Der er meget klarhed over, hvor stort markedet er – vi skal jo stadigvæk arbejde os igennem de baner, der skal bortskaffes de næste ti år," siger han.

På trods af de gode fremtidsperspektiver lander virksomheden i 2020 et underskud på 49 mio. kr. mod en bundlinje på minus 36 mio. kr. i 2019, mens omsætningen på 28,5 mio. kr. viser en mindre stigning på 287.000 kr., fremgår det af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2020.

Også i indeværende år forventer den adm. direktør at skulle fremvise en røde tal på bundlinjen – det koster at udvide med to fabrikker i USA og en i Holland udover den oprindelige i Herning, lyder det.

"2021 bliver nogenlunde som 2019 og 2020, fordi der ikke kører nye fabrikker. Men når fabrikkerne i USA begynder at køre, så forventer vi overskud. De skal gerne køre et helt finansielt år, før det giver overskud – og det er om to til tre år," siger Nikolaj Magne Larsen.

Fransk joint venture-eventyr

Re-Match genanvender 90 pct. af de grønne baners vægt bestående af gummi, sand og plastikfibre ved at splitte materialerne fra hinanden og sende dem gennem større tørringsprocesser.

Og de materialer, der ikke kan bruges til kunstgræsbaner, bliver solgt tilbage til industrien.

"De gummi- og sandkorn, der ikke opfylder kravene fra kunstgræsbranchen, sælger vil til alle mulige industrier – det kan være dem, der producerer gummimåtter eller gummihjul, hvor der ikke er samme behov for kvalitet. Det er humlen i det her; at erstatte de jomfruelige produkter," siger Nikolaj Magne Larsen.

Mens første spadestik til nye fabrikker i både USA og Holland fortsat lader vente på sig, har franske forretningsfolk sidste år meldt sig på kunstgræsbanen med et ønske om i samarbejde at indtage det franske marked.

Selvom et joint venture ikke lå i kortene i før ekspansion i svære markeder som Asien, kunne Re-Match ikke andet end at slå til, da muligheden bød sig, forklarer Nikolaj Magne Larsen, der ikke vil sætte navn på de franske bejlere.

"Det er seriøse topfolk som partnere fra de største revisions- og konsulenthuse i Frankrig og bilindustrien. De har haft en fantastisk karriere, tjent en masse penge, og vil nu i de sidste ti år af deres arbejdsliv skabe en forandring i verden – selvfølgelig handler det også om at tjene penge. Vi vil bruge det som blue print til fremtidige joint ventures," siger han.

Derudover fik Re-Match tildelt 2,5 mio. euro i støtte af EU-Kommissionens grønne pakke Green Deal til at udvikle "fiber til fiber" i 2020. Målet er at bevise i stor skala, at virksomheden kan skille de to plastiktyper i græsfibrene ad, samt levere det i fuldkommen jomfruelig kvalitet.

"Hvis vi knækker koden med at lave fiber til fiber, så er vi lysår foran andre. Nu må vi se, om vi kan gøre det i så stor skala, og om det kan betale sig i kroner og øre. Vi ved i hvert fald, at kommunerne i Tyskland, Norge og Danmark er interesserede," lyder det håbefuldt fra den adm. direktør, der ikke vil løfte sløret for "fiber til fiber"-samarbejdspartnere i plastikindustrien.

Tidligere Genan-mand knækkede koden

Idéen til at genanvende kunstgræsbaner opstod, da stifter Dennis Andersen var udstationeret i USA for det internationale dækgenvindingsvirksomhed Genan.

Han var ansvarlig for at sælge gummi fra udtjente dæk til netop kunstgræsbranchen – der dog savnede muligheder for at komme af med de nedslidte baner, lyder det fra den adm. direktør.

Test af forskellige løsningsforslag, et karriereskift og et genoplivet barndomsvenskab senere tilsluttede Nikolaj Magne Larsen sig til genanvendelsesholdet.

Siden det første møde mellem barndomsvennerne i 2013 har det stået på finansiering med egenkapital fra private investorer, en bank samt støtte fra Vækstfonden. Indtil for to år siden, hvor kapitalfonden Nordic Alpha Partners kom på banen med en investering på 50 mio. kr.

Kapitalfonden troede så meget på teknologien, at den forventer en årsomsætning på 1,4 mia. i fremtiden, lød det dengang i forbindelse med investeringen i den grønne genanvender.

Det første var at få styr på vores egen fabrik og få styr på, hvordan man ekspanderer og have al infrastruktur på plads. Det har vi nu, så vi kan komme ud over stepperne.

Nikolaj Magne Larsen, adm. direktør i Re-Match

Det har i den grad sparket drømmen om hurtig, global ekspansion i gang for startup-makkerparret. Men træge processer for bygge- og miljøtilladelser i de forskellige lande, samt et ønske om at gennemteste teknologien, tog noget af pusten.

"Da vi fik investeringen, var jeg så klar på at ekspandere med det samme. Men for os har det været vigtigt at investere i det rigtige setup i Herning og teste alt igennem, før vi ekspanderede. Det er dyre lærepenge, men det er billigere i det lange løb," forklarer han.

Nu er virksomheden dog ved "næste trin af raketten", som Nikolaj Magne Larsen kalder det.

"Det første var at få styr på vores egen fabrik og få styr på, hvordan man ekspanderer og have al infrastruktur på plads. Det har vi nu, så vi kan komme ud over stepperne," siger han.

Herning-firma genanvender kunstgræs fra foldboldbaner: Bygger fabrikker i Holland og Frankrig

Coronakrisen gør mindre ondt end ventet på genvindingsvirksomheden Genan

Jysk genvindingsvirksomhed advarer om forbud mod genbrug af mikroplast

Dansk cleantech-virksomhed omdanner kasserede bilruder til millioner 

Relaterede artikler:

  • Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

    Herning-firma genanvender kunstgræs fra foldboldbaner: Bygger fabrikker i Holland og Frankrig

  • Foto: Genan/PR

    Coronakrisen gør mindre ondt end ventet på genvindingsvirksomheden Genan

    For abonnenter

  • Foto: Genan/PR

    Jysk genvindingsvirksomhed advarer om forbud mod genbrug af mikroplast

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jens Hartmann
Vand

Danva vil have mere fokus på vandforbruget i Power-to-X

Det haster med at få ændret lovgivningen, hvis vi skal have tilstrækkeligt med vand til at opfylde Danmarks Power-to-X-mål, lyder det fra brancheforeningen.
  • Politiker advarer mod brug af grundvand til varslet elektrolyseanlæg på Bornholm
  • Din Forsyning: Spildevand er kæmpe gevinst i Power-to-x
”Vi forventer at ramme vores målsætning om at sortere en femtedel af den husstandssorterede plast i andet kvartal af 2023,” sagde underdirektør i Damifo Christa Engell Hansen mandag til CleantechWatch. | Foto: Damifo
Nyheder

Her er ugens bedste historier på CleantechWatch

Foto: Marcus Emil Christensen
Miljøteknologi

Grenaa Havn vil være hotspot for genanvendelse af vindmøller

Svendborg Kraftvarme på Bodøvej er blevet købt af Svendborg Fjernvarme. | Foto: PR / Svendborg Kommune
Affald

Kovending i Svendborg: Varmeselskab køber alligevel affaldsforbrænding

For abonnenter

Sådan skal den nye campus med datatcentrene i Sæby se ud. | Foto: Pr/prime Data Centers
Miljøteknologi

Nye amerikanske datacentre i Danmark vil genbruge overskudsvarme

For abonnenter

Arkivfoto.
Vand

Forsyning påtager sig ansvaret for at tørlægge sø

Læs også

Foto: Colourbox
Miljøteknologi

Trecifret millioninvestering: Finsk genanvender vil imødekomme øget efterspørgsel

For at kunne følge med den stigende efterspørgsel på rene genbrugsmetaller smider finske Kuusakoski 25 mio. euro efter ny produktlinje. 

For abonnenter

Svendborg Kraftvarme på Bodøvej er blevet købt af Svendborg Fjernvarme. | Foto: PR / Svendborg Kommune
Affald

Kovending i Svendborg: Varmeselskab køber alligevel affaldsforbrænding

Det forbrugerejede Svendborg Fjernvarme overtager kommunens forbrændingsanlæg Svendborg Kraftvarme for et tocifret millionbeløb efter et længere forhandlingsforløb. 

For abonnenter

Sådan skal den nye campus med datatcentrene i Sæby se ud. | Foto: Pr/prime Data Centers
Miljøteknologi

Nye amerikanske datacentre i Danmark vil genbruge overskudsvarme

Sæby Fjernvarme går i energifællesskab med nyt kæmpestort datacenter fra USA, der placeres i Nordjylland.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Nye amerikanske datacentre i Danmark vil genbruge overskudsvarme – 3. feb.
  • Danva vil have mere fokus på vandforbruget i Power-to-X – 3. feb.
  • Her er ugens bedste historier på CleantechWatch – 3. feb.
  • Grenaa Havn vil være hotspot for genanvendelse af vindmøller – 3. feb.
  • Forsyning påtager sig ansvaret for at tørlægge sø – 3. feb.
  • Kovending i Svendborg: Varmeselskab køber alligevel affaldsforbrænding – 3. feb.
  • Leverandør af vandteknik løfter hovedtallene – 3. feb.
  • Trods protester får byggeri af stort milliardanlæg til biorester grønt lys – 3. feb.
  • Trecifret millioninvestering: Finsk genanvender vil imødekomme øget efterspørgsel – 3. feb.
  • Organisation: Virksomhederne skal få flere kvinder ind på STEM-uddannelser – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Strategisk Forretningsudvikler til CO2- og brintinfrastruktur

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Business Intelligence Specialist

Se flere jobs

Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Strategisk Forretningsudvikler til CO2- og brintinfrastruktur

Se flere jobs

Kolofon

CleantechWatch
Søg

Sektioner

  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Emma Gelbjerg-Hansen

egh@cleantechwatch.dk

Tlf.: 3330 8343

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Job

Abonnement

Prøv CleantechWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

cleantechwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Læs mere om abonnement her

Adresse

CleantechWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: 3330 8410

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © CleantechWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
CleantechWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge