General Motors går ind kampen om en elektrisk ladbil

Selskabet har planer om at bygge en batteridrevet Chevrolet Silverado-model på Detroit-Hamtramck-fabrikken.
Foto: REBECCA COOK/REUTERS / X00064
Foto: REBECCA COOK/REUTERS / X00064
af ritzau finans

General Motors er på vej til at gå ind i kampen om at lave en elektrisk ladbil - en såkaldt pickup, meddeler den amerikanske bilproducent tirsdag, idet selskabet har planer om at bygge en batteridrevet Chevrolet Silverado-model på Detroit-Hamtramck-fabrikken.

Det skriver Bloomberg News.

General Motors chef Mark Reuss er vært ved en virtuel begivenhed, hvor han har annonceret, at Factory Zero, som Hamtramck-fabrikken nu kaldes, vil bygge elektriske GMC Hummer-SUV'er og Silverado-pickuppen.

General Motors-aktien nåede kort efter meddelelsen op i 62,54 dollar, hvilket ifølge Bloomberg News er den højeste intradagkurs, og aktien ligger to og en halv time før lukketid med en stigning på 2 pct. i 62,29 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også