Efterspørgslen på grønne affaldsløsninger i EU vokser i takt med de øgede genanvendelseskrav til medlemslandene, og det har man tænkt sig at udnytte i pyrolysevirksomheden Clendev, der i øjeblikket er i færd med at rejse kapital til at etablere sine første pyrolyseanlæg på dansk jord.

”Vi ser store eksportmuligheder i Europa. Der sker jo rigtig meget på affaldsområdet, og hele EU er der en stor efterspørgsel efter løsninger, der kan recirkulere affaldet,” siger Niels Immerkjær, partner og medstifter i Clendev – tidligere Plast2Oli – til CleantechWatch.

Sammen med kollegaen og den anden halvdel af virksomheden, Jan Mathorne, håber han inden udgangen af 2023 at have etableret ti decentrale pyrolyseanlæg i Danmark, som skal omdanne plastaffald til brændstof, der kan indgå i et cirkulært kredsløb.

Prisen på anlæggene er godt og vel 50 mio. kr., og lykkes det at finde investorer, der er villige til at kaste penge efter forretningen, forventer iværksætterne inden for fem år at have etableret anlæg i andre dele af unionen.

”Om en håndfuld år forventer vi at have en lang række anlæg stående rundt omkring i Europa. Vi tror, det her kan blive kæmpestort,” siger Niels Immerkjær og understreger, at anlæggene kan fremstilles på kort tid, når først pengene er der.

”Det er jo ikke noget, man skal bruge flere år på at etablere. Det er jo ikke en stor lufthavn, vi taler om,” siger han. 

10.000 tons affald om året

Da 68-årige Niels Immerkjær sammen 61-årige Jan Mathorne i 2019 etablerede Clendev – en sammentrækning af Clean Energy Development – var det med mange års erfaring i affaldsbranchen i bagagen, blandt andet som projektansvarlig for opsætningen af flere kraftværker og affaldsanlæg.

I deres respektive jobs som konsulter havde de begge fået øjnene op for potentialet i at omdanne plastaffald til olie, og det blev grundlaget for Clendev.

Clendevs pyrolyseteknologi fungerer ved, at man gennem induktionsopvarmningen adskiller det sammensatte plastaffald under høje temperaturer uden at afgive røggasser. Materialet omdannes til olie af en kvalitet, der igen kan raffineres til nafta og derefter indgå i nye plasticproduktioner.

Planen er, at anlæggene skal kunne tage alle typer af sammenblandede plastfraktioner fra blandt andet husholdninger, wrap fra halmballer eller de store mængder plast, man spænder ud over markerne i Sydeuropa for at reducere solindfaldet. Ifølge Niels Immerkjær kan anlæggene omdanne op til 10.000 tons plastaffald om året.

”Det koster en hel del at sortere plast, og en del af det indeholder urenheder. Det, vi gør, er at omdanne plasten til et nyt kemikalie, som er fuldstændig rent,” forklarer Niels Immerkjær.

Demonstrationsanlæg på vej

Clendev er langt fra de eneste til at have set lyset i pyrolyse.

Den norske aktieraket Quantafuel har planer om at opføre et pyrolyseanlæg i Esbjerg til 750 mio. kr., mens den britiske energikæmpe Greenergy med hjælp fra teknologi fra Haldor Topsøe i 2025 slår dørene op for et anlæg i London til behandling af udtjente bildæk.

Men på trods af at bedre genanvendelse af affald for tiden har større bevågenhed end nogensinde, har Clendev indtil nu oplevet en del bump på vejen i bestræbelserne på at skaffe penge til at etablere de første anlæg.

Udfordringen er blandt andet, at prisen på 50 mio. kr. for anlæggene rammer ifølge Niels Immerkjær ned mellem to stole. De mindre investorer har svært ved at honorere det, mens de store investorer, som eksempelvis pensionskasserne, har så store udgifter forbundet med at gennemgå projektet, inden de går ind i det, at et anlæg til 50 mio. kroner er for småt.

”Vi talte med et par af de store pensionskasser, der sagde, at kan vi gange med ti, så kan de godt være interesserede,” siger Niels Immerkjær.

Coronanedlukningen har også gjort det vanskeligere for Niels Immerkjær og Jan Mathorne at mødes potentielle samarbejdspartnere, ligesom Clendevs hollandske samarbejdspartner, kort inden coronakrisen brød ud, flyttede sit testtestanlæg til England, hvilket gjorde det endnu sværere at tiltrække investorer.

”Mange investorer ville gerne se, hvad de køber, og det kan man godt forstå, men det kunne vi jo ikke komme ud og vise dem,” siger Niels Immerkjær.

Derfor begyndte de to iværksættere at undersøge mulighederne for at skaffe penge til at opsætte et mindre demonstrationsanlæg, og her ser der ud til at være hul igennem.

”Vi regner med at have en investorkreds på plads inden for den næste måned, der er klar til at kaste fire millioner efter et demonstrationsanlæg,” siger Niels Immerkjær, der forventer, at anlægget står klar om tre måneder.

Parallelt de store decentrale anlæg arbejder Jan Mathorne og Niels Immerkjær med at fremstille mindre transportable containeranlæg, der kan bygges for væsentligt mindre, omkring 3 mio. kr. De små mobileanlæg er blandt andet tiltænkt at kunne placeres på eksempelvis skibe og hospitaler eller ved festivaler, hvor der er store affaldsmængder.

Planerne om både de decentrale anlæg rundt om i landet og de mindre, mobile anlæg skriver sig ind i et andet aspekt, der ifølge Niels Immerkjær er afgørende for en klimavenlig affaldssektor på sigt – at anlæggene er tæt på affaldet.

”Det er jo det, der er hele formålet ved at have decentrale anlæg; at affaldet ikke skal transporteres over lange afstande, så udledning ved transport minimeres,” siger han.