Handelshus skyder næsten 400 millioner kroner i brint-projekt

Med en investering på over 60 mio. dollar går Trafigura ind i markedet for brintbrændselsceller. Sammen med schweizisk selskab skaber Tragigura et joint venture, der vil hjælpe både sø- og landbaserede sektorer med at nedbringe sine emissioner.
Foto: Denis Balibouse/REUTERS / X90072
Foto: Denis Balibouse/REUTERS / X90072

Handelshuset Trafigura skyder 62 mio. dollar, svarende til 382 mio. kr., i det schweiziske firma H2 Holidings, der udvikler brint-brændselsceller til transport til søs og på land.

Det oplyser Trafigura i en meddelelse.

H2 Energy arbejder i dag sammen med store industrispillere på land og er de første i verden til at levere brændselsceller til lastbiler.

20 mio. dollar af Trafiguras investering vil gå til at hjælpe det schweiziske selskab med at producere, opbevare og distribuere grøn brint.

Størstedelen af pengene vil dog gå til at finansiere et nyt joint venture, som skal udrulle "grønne brintbaserede økosystemer" og finansiere brintinfrastrukturprojekter på tværs af Europa.

"Det fælles mål er at befri forskellige sektorer for kulstof med et kommercielt fokus. Joint venturet med Trafigura vil gøre partnerne i stand til at levere på planlagte projekter i stor skala i Europa," udtaler H2-formand Rolf Huber i meddelelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Dansk vindkæmpe vil bygge verdens største brintfabrik

Vestas lancerer investeringsplatform til grønne energiløsninger

European Energy køber op i PTX-selskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også