Greenmobility varsler tidlig afslutning af aktieudbud

Elbilstjenesten meddelte mandag sin intention om at rejse 50-75 mio. kr. i frisk kapital gennem en rettet emission, og tirsdag kan selskabet så fortælle, at investorer har lagt billet ind på tegning aktier for et beløb i toppen af det udbudte spænd.
Foto: Mads Frost/JPA
Foto: Mads Frost/JPA
Af Ritzau Finans

Greenmobility , der er en eldelebilstjeneste , meddelte mandag sin intention om at rejse 50-75 mio. kr. i frisk kapital gennem en rettet emission, og tirsdag kan selskabet så fortælle, at investorer har lagt billet ind på tegning aktier for et beløb i toppen af det udbudte spænd.

Endvidere fortæller Greenmobility, at tegningsperioden vil lukke 20. oktober kl. 14.

"Det forventes, at den rettede emission vil blive gennemført til en pris per aktie på 134 kr. som kommunikeret i meddelelsen 19. oktober i forbindelse med lanceringen af den rettede emission," fremgår det af meddelelsen.

I mandagens meddelelse fremgik det, at selskabet havde fået investeringstilsagn fra eksisterende aktionærer såsom pensionskassen Akademiker Pension og Arbejdernes Landsbank samt nye aktionærer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), den britiske investor L7 Management og næstformand i bestyrelsen Tue Østergaard.

I sidste uge viste Greenmobilitys regnskab for tredje kvartal et underskud før skat på 11,5 mio. kr. mod et underskud før skat på 10,9 mio. kr. i samme periode sidste år.

Lige nu er selskabet til stede i seks forskellige byer på tværs af Danmark, Belgien og Sverige. I 2021 er det ambitionen at have udbredt selskabets eldrevne delebiler til mere end 15 byer. Målet for 2025 er at være til stede i mere end 35 byer og have over 10.000 biler.

Pengene fra emissionen skal understøtte vækststrategien, herunder lanceringen i nye byer. Derudover skal en del af pengene bruges til at finansiere driften i byer som Aarhus, Malmø, Gøteborg, Antwerpen og Gent, indtil der opnås overskud i de byer.

Dykker man ned i de enkelte byer, genererede København overskud for første gang i august i år. Det lød på 350.000 kr. før skat og blev videreført i september, hvor det lød på 300.000 kr. før skat.

Selskabets vækstplaner betyder dog, at eksisterende og nye aktionærer ikke skal regne med, at Greenmobility på de overordnede linjer vil generere et overskud de kommende år, fortalte investor relations-chef Anders Wall til Ritzau Finans i forrige uge.

Han fortalte samtidig, at der forventes at gå mellem to og tre år fra konceptet lanceres i en by, til det forventes at nå "breakeven".

I slutningen af fjerde kvartal 2020 forventer Greenmobility at flytte over på hovedbørsen. Noteringen vil blive gennemført uden at rejse yderligere kapital.

Greenmobility-aktien falder tirsdag 2 pct. til 145 kr. efter en stigning på 10,5 pct. mandag.

Green Mobility får ny stor kapitalindsprøjtning

Green Mobility tildeles observationsstatus for negativ egenkapital

Nyt underskud sender Green Mobilitys egenkapital i rød 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Der bliver smidt for lidt glas i glascontainerne, mener man i Vesthimmerlands Forsyning. | Foto: Peter Hove Olesen

Forsyning vil afskaffe glascontainere

For abonnenter