CleantechWatch

Analysehus: Røgrensere har lavere klimaaftryk end lavsvovlsolie

CO2-udledning fra scrubbere, der er installeret på skibe, er lavere end den bunkerolie med lavt svovlindhold, som andre skibe anvender, viser nyt research-studie fra analysehuset CE Delft.

Foto: PR / Wärtsilä

Det er i de fleste tilfælde en bedre løsning for klimaet, hvis verdens flåde af tankskibe, tørlastskibe og containerskibe installerer røgrensere fremfor anvender bunkerolie med et lavt svovlindhold.

Det konkluderer research- og analysehuset CE Delft i et nyt studie, hvor CE Delft har sammenlignet klimaaftrykket – udledning af CO2 – fra produktion og installation af scrubbere (røgrensere) med raffineret skibsbrændstof, der har reduceret svovlindholdet til maksimalt 0,5 pct.

CE Delft-studiet viser, at stigningen i udledning af CO2 ved brug af scrubbere varierer et sted mellem 1,5 pct. og 3 pct. for en række repræsentative skibstyper. I flere tilfælde er stigningen i udledning af CO2-klimagasser fra at fremstille og anvende lavsvovlsolie for de samme skibstyper højere.

Stigningen i CO2-udledning ved brug af lavsvovlsolie kan ifølge CE Delft spænde fra 1 pct. til 25 pct.

Det afhænger af kvaliteten af lavsvovlsolien og fremstillingsmetode, påpeger CE Delft i studiet ”Comparison of CO2-emissions of MARPOL, Annex VI compliance options in 2020”. MARPOL er en international traktat, hvis formål er at begrænse forurening af havene.

Fra 1. januar 2020 trådte nye regler til svovlindholdet i skibes brændstof i kraft. Rederierne kan leve op til reglerne ved enten at installere røgrensere, så de fortsat kan sejle på den gamle bunkerolie, eller skifte til det nye brændstof med 0,5 pct. svovl.

Scrubber-leverandør begejstret

"Studiet giver en fyldestgørende oversigt over klimaaftrykket ved at benytte de forskellige muligheder for at reducere udledningen af svovl," siger Jesper Faber, projektleder i en meddelelse fra CE Delft.

Wärtsilä Marine Systems, der leverer scrubbere til skibsbranchen, lægger ikke skjul på en vis begejstring over konklusionerne i CE Delft-studiet.

"Vi glæder os over, at denne uafhængige rapport bekræfter, at når alt tages i betragtning kan vores EGC’ser (scrubbere, red.) skabe mindre CO2-udledning end hvis man bruger brændstof med lavt svovlindhold," siger Jan Othman, VP inden for”Exhaust Treatment” i Wärtsilä Marine Systems i en meddelelse.

Udledningen af CO2 fra shipping-branchen er globalt vokset knap 10 pct. fra 2012 til 2018, viser tal fra IMO.

Selv om shippingbranchen har gjort en del for at reducere udledningen i samme periode – en forbedring på 11 % - har væksten i forretningsaktiviteterne imidlertid været større end effektiviseringsgevinsten. IMO forventer, at shipping-branchens CO2-udledning vil vokse med 50 pct. frem mod 2050 sammenlignet med niveauet i 2018. Det til trods for effektiviseringer. Årsagen er en forventet, stigende efterspørgsel efter transport.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Ejer afblæser salg af Desmi 

Wärtsilä-chef udpeger igen scrubbere som svagt punkt

Scrubbere kan tage op til fem år at tilbagebetale med nuværende oliepris

Sådan kommer hvert tredje skib i verden til at sejle på ammoniak 

Mere fra CleantechWatch

Klumme: Slut med kejserens nye klimaklæder

På COP26 i Glasgow har virksomheder og verdensledere forsøgt at finde løsninger på den globale klimakrise. Alle er enige om, at ambitionerne skal øges. Alligevel ser vi stadig virksomheder på stribe annoncere CO2-neutrale målsætninger, som klinger hult, skriver Thomas Schrøder, der er direktør i Schneider Electric, i denne klumme.

Verdo bliver et andelsselskab

Ændringen vil ikke betyde noget for den daglige drift, men det vil give forbrugerne øget indflydelse på Verdo og øge demokratiseringen, siger selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs