CleantechWatch

Daniel Aggers kloakfirma øger millionoverskuddet for fjerde år i træk

Kloakvirksomheden Kloagger hæver top- og bundlinjen og forventer, at væksten fortsætter i det kommende regnskabsår.

Foto: Per Rasmussen

I sin aktive karriere slugte Daniel Agger modstanderens angribere, men efter støvlerne er blevet lagt på hylden, er det slammet i de sjællandske kloakker, der er blevet levebrødet for den tidligere landsholdsanfører.

Og det går godt med slamsugningen.

Kloakvirksomheden Kloagger, der har den tidligere landsholdspiller i ejerkredsen og som bestyrelsesformand, har i det seneste regskabsår formået at hæve bruttofortjenesten fra 20 mio. kr. til 23 mio. kr., mens bundlinjen er hævet fra 3,9 mio. kr. til 5,7 mio. kr.

Det viser virksomhedens forskudte årsregnskab for 2019/2020, der løber frem til d. 30 juni.

Omsætningen er steget med 17 pct. siden sidste regnskabsår, og i ledelsen forventer man, at fremskridtene vil fortsætte.

"Det er ledelsens forventning, at selskabet vil vækste med minimim 10 pct. i det kommende regnskabsår, og ledelsen ser gode muligheder for at skabe endnu bedre indtjening i fremtiden," fremgår det af regnskabets ledelsesberetning.

Ledelsen erklærer sig dertil tilfredse med resultatet af regnskabsåret, som ejerne ifølge regnskabet kan trække 4 mio. kr. ud af.

Daniel Aggers kloakfirma skovler stadig flere millioner ind

Flere spildevandsselskaber udleder store mængder urenset spildevand

Kloakseparering: Aarhus Vand er dobbelt så dyr som privat kloakmester 

Mere fra CleantechWatch

Swappie lancerer nye tiltag i jagten på erhvervskunder

Med lanceringen af to nye programmer og en dugfrisk forbrugerundersøgelse på vej, er elektronikgenanvenderen klar til at gå målrettet efter virksomhedskunderne. Ambitionen er, at virksomhederne på linje med forbrugerne skal have 50 pct. genanvendt elektronik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs