Nyt studie: Åbne scrubbere har kun lille effekt på vandkvalitet i havne

Vaskevandet fra åbne scrubbere har kun en mindre effekt på vandkvaliteten i havne sammenlignet med EU's kommende grænseværdier for forurening i vandet.
Det er konklusionen i et nyt studie, som CE Delft står bag. Studiet er bestilt af foreningen Cruise Lines International Association Europa, hvis medlemmer hører til nogle af de første, som tog scrubber-teknologien til sig, skriver Ship & Bunker.
Studiet er baseret på empirisk data fra næsten 300 prøver af vaskevand fra scrubbere og konkluderer, at brugen af åbne scrubbere over tid ikke for alvor rykker ved koncentrationen af forurenende stoffer i vandet i havne.
Studiet er det seneste indspark i debatten om brugen af åbne scrubbere. Flere lande og havne verden over har nu udstedt forbud mod åbne scrubbere eller udledning af rensevand. De mest prominente er Singapore og Fujairah, men som det seneste land i rækken har også Malaysia forbudt skibe at udlede rensevand fra åbne scrubbere i landets farvande.
Rapporten fra studiet er blevet indsendt til IMO og vil efter planen blive præsenteret på et møde i IMO's arbejdsgruppe PPR i februar 2020.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)
Aarhus vil give rabat til miljøvenlige skibe
Øget salg af cleantech-løsninger løfter Alfa Lavals bundlinje med 35 pct.
Relaterede artikler:
Aarhus vil give rabat til miljøvenlige skibe
For abonnenter