Fedt truer med at oversvømme London – to 'fedtbjerge' på 100 tons fjernet fra kloakker

Bjerge af fedt i Londons kloaknet truer forretninger og boliger i London med at blive oversvømmet med spildevand. Nu har vandselskabet Thames Water fjernet to enorme fedtbjerge og op til jul bedt kunderne om at stoppe med at hælde fedt ned i afløbene.
Hvert år skal Thames Water fjerne 75.000 blokader af kloaknettet. Det beløber sig årligt i omkring 18 mio. britsike bund. | Foto: PR / Thames Water
Hvert år skal Thames Water fjerne 75.000 blokader af kloaknettet. Det beløber sig årligt i omkring 18 mio. britsike bund. | Foto: PR / Thames Water

To gigantiske bjerge af fedt i Londons kloakker er blevet fjernet af vandselskabet Thames Water for at undgå, at forretninger og butikker bliver oversvømmet med spildevand.

Det oplyser vandselskabet i en pressemeddelelse.

Et fedtbjerg på 63 tons – heraf flere tons cement – blev fjernet under gaden Pall Mall, mens en klump fedt på 30 tons fordelt over en 70 meters strækning blev fjernet fra kloakkerne under Cathedral Street tæt på højhuset The Shard.

Kunderne er desuden blevet bedt om ikke at "fodre fedtbjerget" ved at hælde fedt fra juleanden og andre festmåltider i afløbet.

"Fedtbjerge er som monstre fra dybet, der lurer og vokser under ens fødder, og holdet arbejdede i døgndrift for at besejre de to, før de kunne forårsage skade på vores kunder og miljøet," siger Stephen Pattenden, som er ansvarlig for kloaknettet i Thames Water, til The Guardian.

"Vi har alle sammen set de problemer og den skade, de forårsager, og derfor vil jeg gerne bede alle om at sikre sig, at de ikke hælder fedt og olier ned i vasken," siger han videre til mediet.

'Fedtbjergerne' består af en blanding af fedt, olie og skidt fra vaske og afløb samt genstande, der ikke hører til i afløbene – eksempelvis vådservietter og vatrondeller.

Hvert år skal Thames Water fjerne 75.000 blokader af kloaknettet, hvilket årligt koster selskabet omkring 18 mio. britsike bund.

De to fedtbjerge er fjernet få måneder efter, at Thames Water var nødsaget til at fjerne et bjerg af cement under Islington.

Et 40-tons tungt bjerg af fedt på størrelse med en dobbeltdækkerbus blev deusden fjernet fra en kloak i Greenwich i november.

Kæmpe klimagevinster på pramme til transport af jord til Lynetteholm

Korrosionsresistente betonrør viser lovende resultater i aggressivt spildevandsmiljø 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også