Jorden til opfyldning af Lynetteholm bør sejles ind via pramme i Øresund.

Det mener beboere i den nordlige del af Amager, der frygter for bydelens fremtid, når omkring 80 millioner tons jord over de kommende årtier skal fyldes i Øresund nord for Refshaleøen og med tiden danne den kunstige ø Lynetteholm.

På den måde undgår beboerne nemlig at blive naboer til 72 lastbilkørsler i timen, ti timer om dagen, 250 dage om året i 30 år, sådan som udregninger fra COWI har anslået, det vil kræve for at fragte jorden til Lynetteholm på lastbiler.

I to forundersøgelser af transporten ved anlægning af Lynetteholm er vandvejen kun kortfattet nævnt. COWI nævner kort jordtransport med pram som en endnu ikke undersøgt mulighed, mens Rambøll slet ikke nævner vandvejen i en lignende forundersøgelse.

Men en sådan løsning vil ikke kun skåne byens borgere for meget tung lastbiltrafik, men kan tilmed også vise sig at være bedre for miljøet.

Det antyder målinger fra et enormt byggeprojekt langs Themsen i hjertet af London, hvor flere hundrede tusinde lastbilkørsler gennem den travle hovedstad er blevet erstattet med jordtransport på pramme op og ned ad floden.

Det skriver TV 2 Lorry.

Ved udgravningen og anlægningen af kloak- og skybrudstunnelen Thames Tidal Tunnel – et projekt til over 40 milliarder kroner – har man indtil videre transporteret to millioner tons overskudsjord fra tunneludgravningerne væk fra London på pram.

Det uafhængige Emissions Analytics har i samarbejde med bystyret i London lavet målinger fra prammenes udledninger, som viser markante miljøgevinster i forhold til lastbiltransport.

Disse viser, at en tre-fjerdedele fyldt pram med en kapacitet på 1.000 tons udleder 90 procent mindre CO2 og 54 procent mindre NOx (kvælstofilte, red.) på jordtransporten end moderne lastbiler ville gøre ved at fragte samme mængde.

"Vi arbejder døgnet rundt på pladserne, og et konstant flow af lastbiler til og fra ville overbelaste og genere området," siger Taylor Geall, der er pressechef i selskabet Tideway, der står bag byggeriet af Thames Tidal Tunnel.

Ved projektets afslutning i 2024 vil prammene have skibet omkring 5,5 millioner tons jord og andet materiale fra og til byen via Themsen og på den måde have nedbragt antallet af lastbilkørsler i London fra "over en halv million" til 140.000.

Holdet bag Thames Tidal Tunnel oplyser til TV 2 Lorry, at valget om at fragte jord via er en løsning, der er omkring 470 millioner kroner dyrere i forhold til transport udelukkende med lastbiler.

"Men både vores investorer samt bestyrelsen var enige om, at denne ekstra udgift var prisen værd," siger Taylor Geall.

Prisen omfatter indkøb af pramme og slæbebåde, anlægning af anløbsmole i Themsen samt oplæring af medarbejdere.

Kåre Press Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd og ekstern underviser i luftforurening på DTU, kalder pramme med partikelfiltre monteret og især eldrevne pramme for "en oplagt mulighed".

"Vi vil meget gerne opfordre politikerne til at undersøge mulighederne for jordtransport på pramme med røggasrensning og især elektriske pramme. Det vil være helt i tråd i Københavns mål om CO2-neutral hovedstad i 2025," siger Kåre Press Kristiansen.

"Samtidig ser vi en hurtig udvikling i skibsbranchen, hvor eldrevne færger vinder frem. Og man kunne forestille sig, at EU gerne vil yde støtte til indkøb af el-pramme."

Det er dog væsentligt at tage højde for, at trafikforholdene i London er anderledes end i København, hvor der er markant mindre trængsel og kø-kørsel end i den engelske storby. Derfor må det antages, at forskellene vil være mindre i København, påpeger Kåre Press Kristiansen.

En stor undersøgelse af luftforurening fra krydstogtsskibe i Københavns Havn og Aarhus Havn har tidligere vist, at den dominerende vindretning spiller en betydelig rolle for luftkvaliteten i nærområderne, når forurenet luft fra skibe udledes i boligområder.

Det kan vise sig at være en fordel, hvis jorden skal transporteres på pramme vest for byen, påpeger Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

"Vi ved, at vindretningen spiller en rolle, når det kommer til luftforurening fra krydstogtskibe. I Danmark har vi overvejende vestenvind. Det vil betyde, at de emissioner, prammene i givet fald måtte udlede, ofte vil blæse ud over Øresund og væk fra København," siger han.

I Københavns Kommunes Borgerrepræsentation mener gruppeformændene for de røde og grønne partier, at jordtransport på lastbiler er en uacceptabel løsning.

"Sådan som scenarierne er udlagt lige nu, er uspiseligt for os. Hvis vi gerne vil have en grøn by, som vi jo har lovet Københavnerne, er det svært at få den vision til at harmonere med, at der skal 72 lastbiler i timen gennem byen," siger Mette Annelie Rasmussen (R).

"Vi er meget indstillede på at finde alternativer, så det ikke er de enkelte beboere, der skal bære hele byrden. Vi skal finde måder, der er til mindst mulig gene," siger Karina Vestergård Madsen (EL).

"72 lastbiler i timen, 10 timer om dagen i 30 år. Det er omfanget af jordtransport, der skal til for at skabe den nye ø Lynetteholmen. Det skal gøres anderledes. Transporten må ske med skib," skriver Klaus Mygind (SF) på sin Facebook-side.

"Vi bliver nødt til at se et grundigt på CO2-regnskabet på de forskellige løsninger, men det virker som den bedste løsning at få sejlet jorden dertil i forhold til ikke at genere borgere, i forhold til larm og trængsel og i forhold til udledning," siger Fanny Broholm (Å).

Udviklingsselskabet By & Havn, der under Københavns Kommune og den danske stat står for udviklingen af Lynetteholm, understreger over for TV 2 Lorry, at de ikke har lagt sig fast på måden, jorden til den kunstige ø skal transporteres på.

Kommunikationschefen Kristian Wederkinck Olesen forklarer, at muligheden for søtransport ikke fylder mange linjer i forundersøgelserne, fordi det endnu ikke er undersøgt, hvor jorden skal udskibes fra.

"Der kører lige nu interne sonderinger i huset om, hvordan søtransport af jord til Lynetteholm kan løses. Det drejer sig blandt andet om, hvor jorden skal udskibes fra. Det kan eksempelvis være Nordhavn eller Prøvestenen. De sonderinger kan tage op til et par måneder. Herefter vil vi bede vores rådgivere om at lave mere præcise analyser og beregninger på mulighederne for søtransport," siger han.

Kommunikationschefen påpeger desuden, at jord til eventuel transport med pram fortsat vil skulle fragtes i lastbiler til udskibningsstedet.

Betonbranchen vil halvere CO2-udledning med 37 konkrete forslag

OECD sabler dansk miljøindsats ned i ny rapport