CleantechWatch

Bestseller indgår aftale om energioptimering af sine ejendomme

Modekoncernen Bestseller ønsker at ensrette indsatsen for at energioptimere sine ejendomme og butikker på tværs af landegrænser. Derfor har Bestseller underskrevet en global koncernaftale om at energistyringen samles i ét system. 

Foto: Bestseller / PR

Den danske modekoncern Bestseller har underskrevet en global koncernaftale om at ensrette sin indsats med energioptimeringer af koncernens ejendomme og butikker på tværs af landegrænser. Alle aktiviteter forbundet med energistyring bliver fremover samlet i ét system. Det skriver Energidata, der skal være leverandør af energistyringen, i en pressemeddelelse.

"Vi har haft et ønske om et bedre og mere overskueligt overblik på vores el-forbrug. Den opgave har vi tillid til, at vi kan løse i samarbejde med Energidata,” siger Kim Sindt, der er Head of Services & Facilities hos Bestseller, i meddelelsen.

Energistyring i et samlet system er ifølge Energidata den bedste forudsætning for at energioptimere Bestsellers ejendomme og for at skabe en samlet energi- og miljørapportering for hele koncernen. Ejendommene får installeret målere, som kan fjernaflæses.

Aftalen omfatter alle brands samt datterselskaber, hvor Bestseller har en ejerandel på mere end 50 procent. Koncernen har 2700 butikker og en lang række kontorer og lagre i 38 lande.

Dampen er gået af energieffektivitet: Laveste fremgang i 10 år

Lille rådgiver udvalgt til Danmarks "måske største" energieffektiviseringsprojekt

Siemens og Grundfos går sammen om energieffektivitet 

Mere fra CleantechWatch

Urbaser lægger stor ordre på nye elvogne

Stigende krav om brug af elektrificerede køretøjer i kommunale udbud får Danmarks største renovationsvirksomhed til at lægge en bestilling på 24 nye elvogne til en samlet værdi af 85 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job