Grundfos tilbyder 'gratis' energirenovering til hoteller i nyt koncept

Uden at betale en krone har Østergaards Hotel i Herning efter et renoveringsvisit fra Grundfos udsigt til at spare 60.000 kWh om året på varmeforbruget. Det eneste hotellet skal gøre er at dele den økonomiske besparelse med Grundfos, når varmeregningen lander.
Mange flere hoteller kan gøre sig en lignende handel, når Grundfos og Danske Hoteller i dag skriver under på et større partnerskab om det nye koncept, som giver hoteller med fjernvarme mulighed for at imødekomme klimaambitioner, uden at binde yderligere kapital i deres bygninger.
Modellen hedder "Energy-Saving-as-a-Service" og bygger på, at Grundfos tilbyder at bære alle omkostninger til energirenovation og optimering af ejendommenes energiforbrug, så længe hotellerne deler deres månedlige energibesparelse med Grundfos.
"Vi tilbyder modellen, fordi den giver vores kunder mulighed for at gøre en aktiv forskel for miljøet uden økonomiske omkostninger. Vi har valgt at bære omkostningerne, fordi vi føler os trygge ved, at løfterne om besparelser bliver indfriet," siger Jan Warrer, General Manager i Grundfos Danmark, i en meddelelse om det nye partnerskab.
Grundfos kan til gengæld se frem til at få halvdelen af den realiserede energibesparelse, som typisk ligger på mellem 10 og 20 pct. – udebliver besparelserne, betaler Grundfos dog fortsat for gildet.
Grøn omstilling uden kapital
For hotellerne giver partnerskabet mulighed for at rykke på den grønne omstillingen, selv om der ikke er megen kapital til overs i forretningen.
"Hos hotellerne har vi en ambition om at reducere vores CO2-aftryk i driften. Men begrænsede økonomiske budgetter og et behov for at bruge pengene på gæsteoplevelsen kan være en udfordring," siger Ove Jørgensen, CSR Manager for Danske Hoteller og hoteldirektør for Østergaards Hotel.
Udover en besparelse på varmeforbruget svarende til fire husholdninger forventer Østergaard Hotel også at hente 1.300 kWh på elregningen gennem nye cirkulationspumper, ligesom konstante temperaturer ventes at øge gæsternes komfort.
"Vi oplever en stigende efterspørgsel fra gæsterne på bæredygtige hoteller, så det er bare med at komme i gang," siger direktøren for Østergaards Hotel videre til kollegaerne i branchen.
Grundfos og Maersk vinder pris for samfundsansvar
Energieffektiviserings-hub slår dørene op i Danfoss' hjemstavn
Grundfos vil rense og genbruge eget spildevand på fabrik i Serbien
Grundfos øger indtjeningen markant – men handelskonflikt presser udsigterne
Relaterede artikler:
Grundfos og Maersk vinder pris for samfundsansvar
For abonnenter