CleantechWatch

Saltpower vil teste teknologi – men må først vente på tilladelse fra kommunen

Virksomheden Saltpower har ansøgt Viborg Kommune om tilladelse til at udlede brugt saltvand i Limfjorden i forbindelse med et forsøg. Kommunen har dog brug for flere oplysninger om mulig forurening af fjorden før en eventuelt godkendelse.

Foto: Thomas Borberg

For at teste sin teknologi, der producerer elektricitet ved hjælp af osmose, hvor saltvand og ferskvand blandes gennem en membran, har virksomheden Saltpower søgt godkendelse hos Viborg Kommune om at lede brugt saltvand fra et gaslager i Lille Torup ud i Limfjorden. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. Men Viborg Kommune mangler flere miljø-oplysninger for at kunne tager stilling til sagen:

"Vi synes, at det lyder spændende. Men vi må have flere oplysninger, før vi eventuelt giver lov til et forsøg. Vi skal ikke have mere forurening af fjorden," siger Stine Damborg Hust (K), der er formand for klima- og miljøudvalget i Viborg Kommune til Viborg Stifts Folkeblad.

Udvalget fik torsdag forelagt en sag, hvor Saltpower søger om i en periode på tre-fem måneder at måtte udlede saltvand i forbindelse med forsøget.

Spørgsmålet er, om saltvandet indeholder tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer. Det ønsker klima- og miljøudvalget at få afklaret, før en mulig godkendelse.

Saltpower er stiftet af Danfoss' bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen.

Jørgen Mads Clausens saltsats peger i ny retning

Mere fra CleantechWatch

Nej fra EU til at gribe ind over for stigende CO2-priser

Prisen på CO2 stiger markant, men EU-Kommissionen afviser at gribe ind i det system, der endelig lader til at begynde at virke efter hensigten og drive den grønne omstilling fremad. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at prisen fortsætter sin himmelflugt.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs