CleantechWatch

Debat: Energieffektivisering af datacentre er næste lavthængende frugt på klimatræet

Energieffektivisering er blandt de mest omkostningseffektive værktøjer i klimakampen – også for EU's datacentre. Det vil kræve harmonisering af EU-standarder samt fast-track-forløb til innovative ICT-løsninger, skriver EU-parlamentariker Pernille Weiss (K) i dette debatindlæg.

Foto: MATHIEU CUGNOT

I politik glemmer vi ofte at være så teknologineutrale, som vi selv siger det i skåltalerne. Vi forfalder ofte til 'pick the winners' eller 'kill the darlings' alt afhængig af, om man enten forsvarer nogle eller noget - eller med næb og kløer vil udrydde samme.

Det er også nemmere at blive populær på. Så det sker ofte.

Og der er oplagt risiko for, at det vil ske undervejs i den grønne omstilling. For der er vitterligt mange lavthængende frugter, der endnu ikke er plukket, og der ér områder, som indtil videre er gået mere eller mindre frivilligt under radaren for at spæde til med deres bidrag til at reducere CO2-udledningerne, som truer med at ødelægge den klode, vi kender i dag.

Den energi, vi ikke bruger, er jo den bedste. Den energi, vi genbruger, er den næstbedste.

Pernille Weiss (K), EU-parlamentariker

Derfor er jeg glad for at sidde med ved bordet af et af de mest omkostningseffektive og generiske værktøjer til at redde klimaet: energieffektivisering. Spares skal, hvor spares kan!

Også på datacentrene, som er godt i gang med at blive klynget op som de helt store syndere og derfor potentielle bidragydere, skal vi have skovlen under. For datacentrene bruger meget energi - og de afgiver meget energi, som ikke må gå til spilde. Naturligvis.

For den energi, vi ikke bruger, er jo den bedste. Den energi, vi genbruger, er den næstbedste. Denne lune oneliner har vi kendt længe. Det er sund fornuft. Den energi, vi ikke bruger, koster ikke noget. Den ødelægger ikke miljøet eller klimaet, indtil vi har ægte overflod af ren og grøn energi.

Grøn og digital omstilling på samme tid

Med det stigende energibehov, der kommer af øget digitalisering, stigende befolkningstal, energipriser og velstandsforventninger, skal der ikke meget tankekraft til at se endnu flere argumenter for, at den energi, vi ikke bruger, altså er den bedste.

Så tilbage til datacentrene.

Informations- og kommunikationsteknologisektoren (ICT) er ansvarlig for 5-9 pct. af verdens samlede energiforbrug og mere end 2 pct. af den samlede CO2-udledning. I EU stod datacentrene for 2,7 pct. af den samlede efterspørgsel på elektricitet i 2018, og det forventes, at tallet vil stige til ca. 3,2 pct. i 2030.

Derfor er det også vigtigt, at vi ikke overser ICT-sektoren generelt og specifikt datacentrene, når vi skal finde ud af, hvordan vi får mere fart og omgang på at nedbringe EU’s energiforbrug.

Øvelsen er at digitalisere på energieffektive måder og energieffektivisere på digitale måder.

Pernille Weiss (K), EU-parlamentariker

Løsningen er dog ikke at bruge sektoren mindre. Digitalisering af vores samfund er kommet for at blive. Også som en del af løsningen på klimaudfordringerne. Øvelsen er at digitalisere på energieffektive måder og energieffektivisere på digitale måder.

Populært sagt få gang i den såkaldte "twin transition", som sammen med datacentrenes betydning for den digitale økonomi skal gøre EU’s konkurrencekraft og økonomiske robusthed stærkere. Dette er afgørende, fordi vi skal bruge rigtig mange penge på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling samtidigt.

Begge halter mange steder i Europa, og i stigende omfang sakker vi bagud målt i forhold til globale konkurrenter som Kina og USA. Derfor skal vi anerkende og yderligere aktivere de økonomiske og sociale gevinster som datacentrene bidrager med.

Det kræver, at vi ikke bare klynger datacentrene op i det nærmeste træ og tvinger dem unuanceret med ind i kampen. For mange af de bespænd, der i dag er for datacentrenes medvirken i den grønne omstilling, er ikke sektorens egne opfindelser. Det skyldes ‘teknologi-uneutral’ politik, som ikke giver de rigtige rammer, vilkår og incitamenter.

Harmonisering af EU-standarder

Jeg foreslår blandt andet, at vi får harmoniseret standarder på EU-niveau for at datacentrene og den tilhørende industri nemmere opnår mål for energieffektivisering og andre bæredygtighedsmål.

Vi skal oplagt også adressere de regulatoriske barrierer, som i dag forhindrer datavirksomhederne i at sende overskudsvarme videre til andre i et ægte, cirkulært energikredsløb, ligesom vi skal skabe incitamenter og strukturer, der fremmer varmegenvinding.

Jeg foreslår også, at vi laver et fast-track til at få innovative ICT-løsninger overalt, hvor de kan bidrage med – alt andet lige – at reducere vores energiforbrug på bundlinjerne.

Det må ikke være sådan, at fordi vi begrænser datacentrenes energiforbrug, så gør vi det umuligt at høste endnu større energibesparelser hos dem, der har brug for datacentrenes aktivitet.

Og så skal vi være bedre til at spotte de first-movere i ICT-sektoren, som er foran sin egen branche. De findes nemlig – Telia har lovet sig selv at reducere energiforbruget pr. abonnent med 5 pct. og A1 Telecom Austria vil energieffektivisere med 80 pct. i 2030 ift. deres niveau i 2019.

De har forstået, at vi forbrugere – og forhåbentligt snart offentlige udbud – i stigende grad er klimakritiske forbrugere. Derfor skal first-moverne anerkendes højlydt, for intet virker bedre end rollemodeller, der innovativt går foran alle andre – også os nogle gange nævenyttige politikere.

Dansk forhandler: Tidsplan for EU's bygningsdirektiv holder ikke

Konservativt parlamentsmedlem skal lede affaldsforhandlinger

Klumme: Investeringer skal sætte fart i den grønne omstilling

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs