CleantechWatch

Organisationer ser grønne danske muligheder i tysk magtskifte

Når Tyskland skal nå klimamål, kan danske virksomheder komme til at spille en rolle, vurderer organisationer.

Den nye tyske regeringen med Olaf Scholz i spidsen har som mål at gøre Tysklands økonomi grønnere. | Foto: Fabrizio Bensch/Reuters

Socialdemokraten Olaf Scholz er valgt som ny forbundskansler i Tyskland.

Det magtskifte åbner for mange store muligheder for eksportgevinster for dansk erhvervsliv, vurderer Dansk Industri (DI).

"Det er en ny regering, der i meget stor grad har sat fokus på grøn omstilling og videre digitalisering af Tyskland."

"Det er områder, hvor danske virksomheder har meget at tilbyde. Vi kan tilbyde løsninger og produkter til store dele af den grønne omstilling," siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i DI.

Han mener blandt andet, at Tyskland er nødt til at investere massivt i grøn teknologi, hvis landet skal nå dets klimamål om CO2-reduktion på 60 procent i 2030.

Olaf Sholz afløser Angela Merkel, der har siddet på posten i 16 år.

Hans koalition, der kaldes Trafiklys-koalitionen, har som et erklæret mål, at gøre Tysklands økonomi mere grøn og retfærdig.

Landbrug & Fødevarer ser også gode muligheder i Tysklands nye regering. Her spiller klimaet også en rolle.

Her mener Mette Jasper Gammicchia, der er chef marked og ernæring i Landbrug & Fødevarer, mener også, at magtskiftet er lig med en mere grøn linje i Tyskland.

For fødevareproducenterne er det også positivt.

"Vi ser allerede en stigende opmærksomhed, hvor danske fødevarer betragtes som værende bæredygtige. Det er en parameter, som man kan markedsføre sig på det tyske marked," siger Mette Jasper Gammicchia.

Hun mener, at der fortsat er gode mulighed for eksport af grisekød til vores naboer mod syd, især hvis man i højere grad fokuserer på klimaaftryk.

Men det er ikke kun i forhold til kød, at der er gode muligheder.

"Der er et nyt potentiale, som vi fortsat kigger på. Det er de plantebaserede fødevarer, hvor Tyskland er klart det største marked i Europa, hvor der fortsat er høje vækstrater."

Tyske klimaplaner sætter dansk energi under pres – selv hvis de forbliver luftkasteller 

Tyske og svenske forbrugere er mere bæredygtige end danske 

Dansk statsbesøg i Tyskland skal sætte skub i eksporten 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job